Thorkild Hansen (1927 - 1989) var en tidlig eksponent for og en mester inden for dokumentarisme. Hans største værker, udgivet i 1960’erne, var meget populære i Skandinavien og bestsellere i Danmark.
Ved at fokusere på ukendte personer og glemte begivenheder i Danmarkshistorien introducerede han en ny dokumentarisk-historisk genre i den danske litteraturhistorie. Det lykkelige Arabien (1962), der er en rekonstruktion af den danske ekspedition til Arabien 1761-67 ledet af Carsten Niebuhr, er Hansens skønlitterære gennembrud.
Hans næste vellykkede dokumentariske roman Jens Munk (1965) om Nordvest Ekspeditionen 1619-20 ledet af Kaptajn Jens Munk, omhandler et andet kapitel af Danmarkshistoriens opdagelsesrejser og imperalisme. Hansens magnum opus er en trilogi om dansk slavehandel, der vandt ham Nordisk Råds Litteraturpris i 1971, Slavernes kyst (1967), Slavernes skibe (1968) og Slavernes øer (1970).
Thorkild Hansen er en af de store "rejsende" i moderne dansk litteratur, hans dokumentariske værker rækker langt tilbage i historien og ud i verdens afkroge. Hans teknik, som krævede omfattende forskning i pålidelige kilder og ekspeditioner til de historiske steder, var nyskabende i hans tid. Med fuldt overlæg bevæger han sig på en tynd line mellem fakta og fiktion, udvisende store evner både som romanforfatter og som talentfuld historiker. Mere dristig og provokerende end samtidige dokumentariske forfattere beskæftigede Hansen sig med ambitiøse og kontroversielle emner, samtidig med at han udfordrede skellet mellem historie og fiktion, koste hvad det ville.
Hans sidste større værk, trebindsværket Processen mod Hamsun (1978), om Knut Hamsun og Quisling-tiden i Norge, skabte en ophedet debat i Skandinavien – næsten to årtier senere blev romanen lagt til grund for Jan Troell’s film Hamsun (1996).
Hele Thorkild Hansens forfatterskab er stærkt præget af det eksistentialistiske udsyn i efterkrigstidens Europa. Som Sisyfos i den gamle myte kæmper Hansens historiske hovedpersoner en umulig kamp; deres skæbner er i sidste ende frugtesløse, dog er deres kamp heltemodig. I Hansens forfatterskab antager Nietzsches amor fati-begreb absurde dimensioner, særligt inspireret af Albert Camus’ Le Mythe de Sisyphe (som Hansen havde behandlet i et essay i 1947).
Mere end andre forfattere i efterkrigstidens danske litteratur har Thorkild Hansens privatliv også påkaldt sig betydelig opmærksomhed, særligt efter hans død i 1989. Selvom udgivelsen af dele af Hansens dagbøger skabte en del røre i Danmark, vil det være for hans vægtige dokumentariske bestsellere, at Thorkild Hansen vil blive husket.
