Stor ny fond - også til musikprojekter
Fondens opgave er at yde økonomisk støtte til større perspektivrige begivenheder i Danmark, der øger omverdenens kendskab til Danmarks styrker, kompetencer og værdier inden for bl.a. erhvervs-, uddannelses- og kulturområdet.
På kulturområdet har fonden mulighed for - inden for alle kunstgenrer og i tværgående projekter - at støtte f.eks. større kulturelle events, konferencer og seminarer, der kan medvirke til at sætte Danmark og dansk kultur på verdenskortet.
På fondens hjemmeside findes yderligere information om fonden, dens baggrund, formål og bestyrelse, samt hvordan og hvor ofte fonden kan søges om støtte. Fonden er et initiativ under regeringens handlingsplan for offensiv global markedsføring af Danmark. Frem til 2010 er der afsat 150 mio. kr. til fondens virke.
Kulturministeriet har indlånt en medarbejder, Brian Valbjørn Sørensen fra Kunststyrelsen, til sekretariatet for fonden for bl.a. at sikre gode kunst- og kulturprojekter i fondens regi.
Læs mere hos Fonden til Markedsføring af Danmark
Kontakt
Spørgsmål vedr. fonden rettes til Brian Valbjørn Sørensen, Økonomi- og Erhvervsministeriet, tlf. 33 92 31 22, .
![]() |
Sidst opdateret af elisig 13. februar 2008. Ansvarlig: Søren Krogh.

