Treårige arbejdsstipendier 2007
Annemette Kure Andersen, f. 1962
Annemette Kure Andersen har allerede en omfattende skønlitterær produktion bag sig, bestående af syv digtsamlinger og en samling noveller.
Efter debuten 'Dicentra Spectabilis' (1991) har Annemette Kure Andersen, med streng sproglig økonomi og i begyndelsen en slags haikuagtig nøjsomhed i billedsproget, opbygget et kræsent og intenst forfatterskab. I sine digte koncentrerer hun sig om motivkredse, der på den ene side er meget sansede og ofte handler om stiliserede naturoplevelser i digterens direkte omkreds. På den anden side dyrker hun den kunstneriske eftertanke, som følger i kølvandet på store kunstoplevelser ude i verden. De tematiske vende- og skæringspunkter, som disse kontrasterende motivkredse og bestræbelser fører med sig, afspejler sig også i flere af Kure Andersens bogtitler: 'Tidehverv' (1996), 'Epifanier' (1997), 'Fraktur' (2000) og senest 'Vandskel' (2005). I sidstnævnte bog har teksterne samlet endnu mere tyngde og stærk erindringsfylde.
Udvalget har stor tillid til de fremtidsperspektiver, som Annemette Kure Andersen åbner i det indsendte manuskript til en ny digtsamling. Udvalget støtter arbejdet med et treårigt arbejdsstipendium.
Efie Beydin, f. 1958
Efie Beydin skriver overbevisende godt. Hun debuterede med den stilsikre digtsamling 'Sommerfuglekrigeren' i 1991. Senere fulgte novellesamlingen 'Paradisfuglen' (1996) og romanerne 'Fiorellis metode' (1995) og 'Engel' (2006).
Hendes personer er ofte på rejse eller flugt og befinder sig af og til på kanten af normaliteten, og deres personlige historie spejler udviklingen i det moderne samfund. I den seneste roman skildres et kvindeliv som indvandrer i Danmark, med alt hvad det indbefatter af isolation, fragmentering og desillusion, men Efie Beydin skriver ikke politisk korrekte bøger. Hun tilstræber efter eget udsagn en klassisk modernistisk stil og prøver at ramme en overvejende sanset og fragmentarisk virkelighedsopfattelse. Det resulterer i en tæt, detaljerig prosa flimrende af skiftende stemninger. Man mærker forfatterens fortid som lyriker og billedkunstner.
Nu arbejder Efie Beydin på nye noveller, hvor hun ønsker at fastholde sine personer til en realistisk platform for samtidig at udvikle sin egen skrivestil i retning af større tilgængelighed. Den bestræbelse støtter udvalget med tildelingen af et treårigt arbejdsstipendium.
Karen Fastrup, f. 1967
Hvorfor skrive sig ind i menneske og landskab ved hjælp af fem ordinære sanser, når man har hele syvogtyve til sin rådighed? Dét har romanforfatteren Karen Fastrup. Sansningen er afgørende for hendes skrift, og beskrivelsens stoflighed kan ligefrem blive så præcis, at det velkendte bliver fremmed.
En umiddelbar forfatter er hun dog så langt fra, og den litterære bevidsthed lyner allerede fra de valgte romantitler: 'Brønden' (2002) har titel efter et stykke af Pessoas 'Rastløshedens bog': »brøndens dybe spejl viser mig mit eget ansigt, som betragter mig betragte det« – og 'Mine syvogtyve sansers elskede' (2003) henter sin titel fra førstelinjen i Kurt Schwitters dadaistiske digt 'Til Anna Blume'. Også den nøje gennemtænkte komposition imponerede allerede i debutromanen, og i andenbogen klippedes endnu flere lag og tider og personer sammen i en collage, der vandt de fleste for sig.
Nu forlyder det, at den tredje roman er under udgivelse, og forfatteren føler, at både håndværket og stoffet er der. Det tror udvalget på og tildeler et treårigt arbejdsstipendium.
Simon Fruelund, f. 1966
Simon Fruelund er en kræsen og stilfærdig fortæller, der siden sin debutbog, snapshot-novellesamlingen 'Mælk' (1997), har fastholdt og videreudviklet sin forbløffende enkle stil. Samtidig har han vovet sig ud i stadig (lidt) større formater.
Der går logiske forbindelseslinjer fra debuten, via hans anden kortprosabog 'Planer for sommeren' (2002), til den aktuelle krydskliproman 'Borgerligt tusmørke' (2006). I sidstnævnte bog viser Simon Fruelund sig som en dissekerende observatør, der sindrigt lokker sine læsere med ind i et fiktivt forstadskvarter og inviterer dem på besøg hos beboerne. 'Borgerligt tusmørke' er skrevet med et mønstrende blik og et fintmærkende øre, og Fruelund er en slags antropolog eller måske endog lidt af en voyeur, som aflurer hvad der foregår bag lukkede døre, om de nu befinder sig bag ligusterhække eller i et anonymt betonkompleks.
Med andre ord: Fruelund har skrevet en (selv)ironisk og kritisk Danmarkshistorie i lommeformat. Forfatteren lover os en ny roman, der igen ser ud til at blive et komplekst fletværk af livshistorier. Den ser udvalget frem til.
Lars Kjædegaard, f. 1955
Lars Kjædegaards forfatterskab er aldrig blevet stuerent. Det begyndte atypisk stille med romanen Sidste år (1981). Siden blev den sædeskildrende thriller, psykologisk gennemarbejdet og uhyre præcis i detaljen, en hjemstavn for forfatteren. Af højdepunkter kan nævnes gidselhistorien 'Et helvedes hus' (1995) og trilogien, som omfatter 'Montebello' (2005), 'Thelma' (2006) og 'Buena Vista' (2007).
For at leve har forfatteren udført mange bestillingsopgaver, inklusive kulørte noveller og fire sprøde provinskrimier, skrevet under navnet Grethe Lange. Han har også, i romanen 'Noget fremmed' (2004), taget hul på et historisk stof, der forener et suverænt sprogarbejde med realistisk menneskeindsigt. Kjædegaard vil nu gå i dybden med udvandrerskildringen 'Illinois', hvori Johannes Pandrup fra Vendsyssel søger lykken i borgerkrigstidens Amerika. Udvalget tror, at Lars Kjædegaard kan fortælle denne danske historie med særlig vægt og fyndighed. Med et treårigt arbejdsstipendium vil udvalget gerne sikre ham ro til at skrive.
Henriette E. Møller, f. 1976
Henriette E. Møller debuterede i år med romanen 'Jelne', der starter med noget så dagligdags som et par unge mennesker, der slår op med hinanden. Denne hverdagshændelse ryster dog hovedpersonen Jenny, der kalder sig selv for Jelne, så alvorligt, at den sætter et omfattende selvopgør i gang. Hun optrævler sine spinkle rødder i provinsen, gennemlever en række traumatiske hændelser – ikke mindst forældrenes tidlige død – og omsider er hun blevet en anden person med en ny livshistorie og nye fremtidsperspektiver.
Herfra vil Henriette E. Møller gå videre med sit næste romanprojekt, en rammefortælling om en bedstefars død, der opleves på to komplet forskellige måder. Forfatteren har en forrygende evne til at tilrettelægge en helt almindelig fortælling på en fuldstændig ualmindelig, insisterende måde.
'Jelne' er en så overbevisende og stilsikker debut, at udvalget gerne vil give Henriette E. Møller den fornødne arbejdsro til fuldt ud at koncentrere sig om den nye roman.
Morten Sabroe, f. 1947
Morten Sabroe kombinerer en karriere som stilskabende journalist med et virke som skønlitterær forfatter. Med tiden er det sidste blevet vigtigst. Fra famlende 80er-romaner som 'Farvel, Sally' (1984) og 'Rejsen til Amerika' (1986) til kroner på værket som 'Johanna' (1998), 'Den spanske gæst' (2000) og 'Evig troskab' (2006) er det en forfatter i stadig vækst, som man følger.
Nu vil Sabroe skrive den dokumentariske roman, som man nok har fornemmet, at manden havde i sig, når man læste hans oplevelsesjournalistik. Sabroe var længe en bannerfører for »new journalism« og dyrkede Hunter S. Thompsons eksempel. Han har endelig gjort sig fri af idolet. På en reportagerejse i USA 2004 mødte han dansk-amerikaneren Kevin Kammer, der meldte sig til krigen i Irak efter terrorangrebet på World Trade Center. Det er denne unge mands historie – og relationen mellem USA og Danmark - som Sabroe vil belyse med skønlitterære teknikker.
Litteraturudvalget støtter projektet og glæder sig til den færdige bog.
Ditte Steensballe, f. 1971
Ditte Steensballe debuterede i 1999 med digtsamlingen Under nattens søvn. Den efterfulgtes af samlingerne 'Kuffert' (2002) og 'Fremtiden vil trøstes' (2007). Som lyriker er Steensballe blevet rost for sin sproglige klarhed og prægnante billeddannelse. I sensitive talesprogsdigte skildrer hun grænselandet mellem søvn og vågen tilstand, mellem drømmene og en virkelighed, hvor længsler udnyttes kommercielt. Hun har sin egen ligefremme tone, der også slår igennem i novellesamlingen 'Andre mennesker' (2005), en lovende prosadebut om unges vanskeligheder med at erkende grænsen mellem jeg’et og de andre: »Jeg mener... man kan ikke få permanent opholdstilladelse i et andet menneske.« Det med at kende hinanden er et vidt begreb, og måske har kæresteparret slet ingen fælles historie efter bruddet, men to vidt forskellige. Det er spørgsmål, som Ditte Steensballe arbejder videre med i den roman, som hun nu skriver på.
Det litterære udvalg håber på komplekse svar og tildeler et treårigt arbejdsstipendium som løftestang for arbejdet: »Livet er ikke/ et forsikringsselskab/ eller et rejsebureau/ men der er trængsel i lufthavnen/ så mange håb/ vil løftes på en gang.« (Fra 'Fremtiden vil trøstes')
Tore Ørnsbo, f. 1970
»Enhver ankomst hertil var en mulighed for at fortælle/ alle sine historier forfra/ eller endegyldigt holde sin kæft.« Med base på Manhattan har Tore Ørnsbo i flere år søgt et udtryk, der skildrer byen som fællesvæsen uden at tabe individet af syne. Formen skal både bryde og matche det høje niveau i hans øvrige poesi.
Som han formulerer det i sin ansøgning: »Hvorledes kan det lade sig gøre at fortælle de mange forskellige historier om mennesket og stadig respektere den enkeltes centrum?« Mon ikke forfatteren til bl.a. 'Inkubationer' (1997) og 'Kærlighedens sidste patient' (2005) vil løse paradokset og skabe unik dansk poesi i New York, hvis han får tid? Tekstprøverne fra manuskriptet, hvis arbejdstitel er 'Gudindens epilog', giver i hvert fald læseren grund til at håbe: »Et andet sted i byen var han stadigvæk sig selv,/ han talte sproget bedre og kvinderne var smukkere.«
Udvalget vil gerne give Ørnsbo fred til at skrive og støtter hans projekt med et treårigt arbejdsstipendium.
Sidst opdateret af mallun 26. november 2007.