Film og Scenekunst
Nedenfor kan du se nærmere om vurderingsgrundlag, arbejdsmetoder, retningslinjer mv., som det tidligere udvalg anvendte og forholdte sig til i forbindelse med behandlingen af ansøgninger.
Film- og scenekunstudvalget 2005-2007
- Ole Bornedal (formand), Nina Flagstad og Alexa Ther:
Film- og scenekunstudvalget er af den opfattelse, at det interessante kunstneriske spil foregår i den bevægelse, der findes mellem kunstner og publikum – mellem udtryk og tid.
I bedømmelsen af ansøgningerne lægger vi derfor vægt på at fokusere på den kunst og de kunstnere, hvis udtryk kommunikerer i dette felt. Kunstnere som tydeligt tager stilling til vor tid, og som opfanger ikke kun de æstetiske, men også de politiske og eksistentielle vilkår der præger den - og som udover at have en klar bevidsthed om den rolle, de spiller, og hvem de selv er, også har en bevidsthed om hvilken rolle publikum spiller, og hvem publikum er.
Film- og scenekunstudvalget finansierer ikke konkrete projekter og har valgt ikke at fungere som back-up for Filminstituttet eller Scenekunstudvalget under Kunstrådet, som bevilger finansiering af enkeltprojekter – i stedet fokuserer vi på den enkelte kunstner eller kunstnergruppes drive eller ambition i bredere forstand.
Mange ansøgninger rummer ikke den skarphed, taler ikke højt nok eller med den tydelighed, vi ønsker – og kan derfor ikke honoreres.
Vi modtager også mange støtteværdige ansøgninger, som desværre i en prioritering ikke kan imødekommes.
Med vores uddelinger håber vi, at der for de valgte kunstnere kan skabes et rimeligt sikkert økonomisk fundament over en afgrænset tidsperiode. Målet er at give plads og energi til skabelsen af nye projekter på højt kunstnerisk niveau.
Sidst opdateret af ninlep 29. januar 2008. Ansvarlig: Ann Berit Sourial.
