Om kunst.dk/internationalt

 

Kunststyrelsen varetager det internationale kultursamarbejde på vegne, dels af Kunstrådet og dels af Styregruppen for det Internatinale Kultursamarbejde (SIK). Kunststyrelsens Internationale Koordination har ansvar for at koordinere dette arbejde.

Styregruppen for det Internatinale Kultursamarbejde (SIK)
Udenrigsministeriet og Kulturministeriet har nedsat Styregruppen for det Internationale Kultursamarbejde (SIK), der i kraft af en samarbejdsaftale skal godkende handlingsplaner og føre tilsyn med Kunststyrelsens samlede, overordnede planlægning af den internationale kulturudveksling, som er beskrevet i samarbejdsaftalen. Aftalen sikrer koordinationen af de mange aktører, der arbejder internationalt, især Kulturministeriets faglige institutioner og Udenrigsministeriets repræsentationer. Det er Kunststyrelsens opgave at gennemføre dette arbejde og være sekretariat for SIK.

Samarbejdsaftalen skal fremme kulturudvekslingen gennem en styrkelse af:

  • Den kvalitative udvikling af dansk kunst og kultur bl.a. gennem mødet med kulturlivet i andre lande, herunder deres kunstnere og deres publikum.
  • Kendskabet til dansk kunst og kultur i andre lande.
  • Danske kunstnere og kulturinstitutioners kendskab til og viden om kunst og kultur i andre lande.
  • Kendskabet til Danmark, til Danmark som kulturnation og samfundsmodel og til danske politiske mærkesager.
  • Danmarks public diplomacy indsats.

Der er afsat ca. 8 mio. kr til international kulturudveksling. Midlerne bliver fordelt af Styregruppen for det Internationale Kultursamarbejde (SIK)

Kunststyrelsen er operatør for det international kultursamarbejde og skal bl.a.:

  • Bidrage til at formulere langsigtede strategier for det internationale kultursamarbejde
  • Planlægge og iværksætte treårige, rullende handlingsplaner for det internationale kultursamarbejde
  • Koordinere og være operatør på internationale udvekslingsprojekter
  • Arbejde tæt sammen med de øvrige aktører inden for det internationale kultursamarbejde

Samarbejdspartnere i Danmark og internationalt
Kunststyrelsen samarbejder med en lang række danske partnere i Danmark og internationalt.

Internationalt:

På Kunststyrelsens internationale hjemmeside www.danisharts.info/findus findes en engelsksproget database med angivelse af, hvor de danske repræsentationer, institutter og lektorer geografisk befinder sig samt deres kontaktinformation.

I Danmark:

Øvrig information
For generel information om Danmark og om større danske kulturbegivenheder henvises til:

Andre landes kulturarbejde i Danmark:

For spørgsmål vedrørende betjening af international presse og besøg af journalister kontakt venligst:

Kunststyrelsen har mulighed for at invitere internationale kulturjournalister på besøgsprogrammer i Danmark. Læs mere om besøgsprogrammerne på kunst.dk.

Sidst opdateret af sorkro 15. februar 2008. Ansvarlig: Søren Krogh.