Litteratur

Statens Kunstfonds udvalg for perioden 2008-2010 er nu endelig udpeget og beskikket. Udvalgene vil snarest muligt tage stilling til, hvordan de vil formulere deres vurderingsgrundlag, arbejdsmetoder, retningslinjer mv.

Nedenfor kan du se nærmere om vurderingsgrundlag, arbejdsmetoder, retningslinjer mv., som det tidligere udvalg anvendte og forholdte sig til i forbindelse med behandlingen af ansøgninger.

Litteraturudvalget 2005-2007

- Bo Green Jensen, formand, Anne Marie Ejrnæs, Henk van der Liet:

Også litteraturudvalget er blevet bedt om at overveje sit vurderingsgrundlag og forsøgsvis formulere nogle klare retningslinjer. Det er svært, for ikke at sige umuligt. Et udvalg sidder i tre år og har i beskikkelsesperioden frie hænder til at støtte den litteratur, som medlemmerne finder støtteværdig. Kvalitetskriteriet har prioritet, men det er det enkelte udvalgs kritiske skøn, som definerer begrebet i perioden.

Så hvad forstår vi ved kvalitet? Der findes flere måder at gribe denne slags arbejde an på. Enten kan man med tunnelsyn promovere sin egen kritiske overbevisning, knæsætte egne æstetiske præferencer og ophøje dem til lovmæssigheder, der retfærdiggør afvisningen af alle andre slags udtryk. En slags kritisk fundamentalisme, med andre ord, og en fuldkommen acceptabel praksis i flere teoretiske miljøer. Metoden er fristende, fordi den rummer muligheden for at skære igennem. Den rummer også rig mulighed for chauvinisme og fejllæsning. Man kan altid vaske sine hænder og henvise til begrebet kvalitet – som om det forklarede noget som helst.

For en anden kritisk skole er det vigtigt at erkende kvaliteten i arbejder, som måske ikke rammer én selv så dybt. Imidlertid kan man udmærket se, hvorfor disse værker må være værdifulde for en anden slags temperament og bevidsthed. Kan vi forestille os et værk, når vi læser en velmotiveret ansøgning - og er dette værk ovenikøbet en bog, som vi gerne selv ville læse eller skrive - vil vi i princippet støtte forfatterens arbejde. At bare én af os har det sådan, er i og for sig også tilstrækkeligt. Vi har i udvalget respekteret hinandens sym- og antipatier, men vi har også talt dunder til hinanden, når vi fandt at rent subjektive argumenter var for vage og bar præg af at være idiosynkrasier, snarere end rimelige forbehold.

Vi vil gerne sikre en kunstnerisk bredde, men vi vil på den anden side ikke være ukritiske sagsbehandlere, der bevidstløst bestyrer et givent budget. Det ender da, som det begynder, ved de kriterier for lødighed og kvalitet, som det er umuligt at sætte på en objektiv formel. Det spiller naturligvis en rolle, hvad der står i de enkelte ansøgninger. Dog har man ofte set søgte ideer, der resulterede i mesterlige arbejder, og man har fået forelagt gode og oplagte projektbeskrivelser, som i den sidste ende blev til ordinære arbejder eller regulære makværker.

Dybest set er det derfor en følelse og en fornemmelse, som man går efter i sine prioriteringer. Man har et instinkt, som reagerer når noget har kvalitet. Og man har en særlig sans som iværksættes, når noget er gemacht, meget slet eller blot overflødigt. I en kritisk kontekst ville man prøve at forklare disse reaktioner i en anmeldelse eller faglig analyse. I et bedømmelsesudvalg kan man blot give tilsagn og afslag – med alle mulige forbehold for soliditeten i det kritiske jugement.

Nogle ansøgere vil muligvis aldrig få os overtalt. Vi rider dog ingen personlige kritiske kæpheste, og vi sidder kun om det runde bord i tre år. At være åben og have sans for kvalitet. Det er, håber vi, vort vurderingsgrundlag. Men vi kan ikke fremlægge nogle ufravigelige principper for, hvad kvalitetsbegrebet indebærer. Det bør man strengt taget heller ikke kunne. Der må altid være frodige undtagelser, som gør golde lovmæssigheder til skamme. Der må også være plads til en tvivl, som i dette regi kommer værket til gode. Vi imødekom 145 ansøgninger. Vi forventer ikke at se 145 udødelige mesterværker blandt de kommende års udgivelser.

Vi arbejder grundigt med hver eneste ansøgning. Vi tager i høj grad også ansøgerens tidligere produktion i betragtning. Men vi har ingen hellige køer, og vi har ingen på forhånd afskrevne kandidater. Vi forbeholder os retten til i hvert enkelt tilfælde at sige ja eller nej med integritet. Vor opfattelse af kvalitet vil ikke altid kunne deles af alle. Men vi bestræber os på at støtte de steder, hvor vi kan se en mulighed for kvalitet. Denne praksis kan ikke sættes på formel. Til gengæld kan den administreres med respekt og ansvarlighed for litteraturen.

Sidst opdateret af ninlep 29. januar 2008. Ansvarlig: Anne-Marie Rasmussen.