MIDEM i Cannes
- international musikmesse i Frankrig
Kunstrådets Musikudvalg iniviterer til deltagelse på den danske stand på MIDEM 2008 i dagene 27. - 31. januar.
Deltagelse på standen er et tilbud om at have:
- Mødested med sekretariat, hvor der kan formidles kontakt og holdes møder
- Dueslag for alle deltagere
- Fælles standkatalog
- Computer-adgang
Priser
Prisen for registrering på den danske stand på MIDEM er 4.800 kr. (+ moms) pr. person.
Hvis I ønsker at tilmelde jer MIDEMNET FORUM-konferencen er prisen 465 € (3.465 kr.) Tilmelding foregår sammen med den øvrige elektroniske registrering.
Til sammenligning ligger denne pris mellem prisen for tidlig 'early bird'-tilmelding direkte hos MIDEM (uden stand) og de senere tilmeldingspriser:
- Før 31. oktober på 575 € (4.285 kr.)
- Indtil 21. december på 805 € (6.000 kr.)
- Indtil 24. januar på 975 € (7.265 kr.)
Frist for tilmelding er onsdag 12. december 2007.
Hvem deltager?
Deltagere er pladeselskaber, musikforlag, managements, medier, musikorganisationer o.a. Man kommer for at få afsat sin musik eller for at købe musik, networke og få den nyeste viden om musikbranchen.
Konferencer og koncerter
MIDEM er også konferencer om musik, rettigheder, internettet osv. Dagen før messen og på messens første dag foregår den særlige præ-konference, MIDEMNET FORUM med fokus på musik og mobiltelefoni samt digitalisering af musik.
MIDEM arrangerer også showcases og koncerter, hvor alle genrer af musik præsenteres af pladeselskaber eller andre firmaer, ligesom flere lande har stået for organisering af åbningsaftenen.
Facts om Midem
- I 2007 var der 9.481deltagere fordelt på 4.605 selskaber, organisationer m.m. samt 530 journalister fra 330 medier fra 91 lande på messen
- I 2007 deltog 64 selskaber (pladeselskaber, forlag, managements, organisationer) med i alt 100 personer på den danske stand
Rejse og hotel
Flyrejse er deltagernes eget ansvar.
Hotel kan bookes elektronisk sammen med stand-tilmeldingen. Denne går direkte videre til MIDEM's hotel-registrering. Ændringer og spørgsmål rettes til MIDEM's hotel-organisation.
Kontakt til messen
Reed MIDEM
BP 572
11, rue du Colonel Pierre Avia
F-75726 Paris Cedex 15
www.midem.com
Sidst opdateret af elisig 16. oktober 2007. Ansvarlig: Bodil Høgh.
Deltagerliste
Kontakt om den danske deltagelse
Bodil Høgh, international projektkoordinator
T. 3374 4561
Kunststyrelsens Musikcenter
