Rammeplan - vejledende undervisningsplan

 

INDHOLD:

Det samlede undervisningstilbud

Musikundervisningen generelt

Musikundervisningen for de yngste

Fællesaktiviteter

Instrumental- og vokalundervisning

Musikteknologi

Specielt tilrettelagt undervisning

Musiske skoler

Supplerende bemærkninger          

 

DET SAMLEDE UNDERVISNINGSTILBUD

Forudsætningerne for musikskoleundervisning i offentligt regi er at

• skolen er centralt placeret i elevernes hverdag,
• skolen er en central faktor i elevernes identitetsdannelse,
• skolen danner rammer for kvalificerede samværsformer.

Elevernes motivation knyttes her sammen med oplevelsen af at være en del af et musikalsk fællesskab. Musikskolen adskiller sig således fra den traditionelle private musikundervisningspraksis ved at kunne tilbyde dette fællesskab. 
   Fællesaktiviteter skal som konsekvens heraf prioriteres højt, så holdundervisning og sammenspil bliver en central del af undervisningen. Soloundervisning skal dog fortsat være en mulighed, hvor der er behov for det. 
   Musikskolen må i sit program klargøre, at tilmeldingen gælder et samlet undervisningstilbud bestående af instrumental/vokalundervisning samt sammenspil, kor eller andre fællesfag.

Musikskolen må

• gøre det obligatorisk at deltage i mindst en ugentlig fælles aktivitet,
• i sit program tydeliggøre at eleverne evt. skal møde på musikskolen flere gange om ugen,
• profilere sig så stærkt, at deltagelse i både instrumental undervisning og fællesaktiviteter indgår som en naturlig del af elevernes hverdag.

Det må præciseres, at deltagelse i orkestre, sammenspilsgrupper eller opførelse af musikdramatiske værker kan medføre situationer, hvor det normale ugeskema er erstattet af eller suppleret med andre aktiviteter. 
   Instrumentalundervisningen skal, i den udstrækning det er muligt, gives på små hold, hvor den samlede undervisningstid afpasses efter holdstørrelsen. 
   Musikundervisningen indgår i en bred vifte af fritidsaktiviteter for børn og unge. Det samlede undervisningstilbud gør det derfor nødvendigt at skabe en større plads for musikskolen i elevernes - og deres forældres - hverdag. Dette opleves af eleverne således, at de hver uge rent fysisk opholder sig og er beskæftiget i forholdsvis lang tid på musikskolen. Det er nødvendigt at orientere om, at det at melde sig i en musikskole muligvis kan indebære nogle fravalg af andre fritids-aktiviteter, og at eleverne er forpligtet til øvning, prøver, koncerter m.v.
   Det er vigtigt, at musikskolen kan tilbyde egnede lokaler til elevstyrede aktiviteter. 
   For instrumental-/vokalundervisning fastsættes en enhedspris, som også omfatter deltagelse i fællesaktiviteter. Ligeledes fastsættes enhedspriser for førskoleundervisningen.

 

MUSIKUNDERVISNINGEN GENERELT

En vellykket musikundervisning forudsætter at musiklæreren foruden sin musikfaglige kompetence også har en god indsigt i pædagogik og psykologi relateret til den aldersgruppe, han/hun underviser. 
    Den europæiske tradition har indenfor begynderinstrumental-pædagogikken bygget fortrinsvis på repertoire og teknik og derved i mindre grad tilgodeset den vigtige kendsgerning, at indlæring og tilegnelse også bygger på erkendelse. 
   Den moderne musikpædagogik bør bygge på et grundlag, som giver eleverne:

• færdighed i at forholde sig til og udtrykke sig gennem musik - det affektive element
• kundskaber og viden om musik - det kognitive element
• færdighed i den fysiske beherskelse af instrumentets udtryksmuligheder i relation til fortolkningsprocessen - det psykomotoriske element.

Det er vigtigt, at musiklæreren på alle niveauer er i stand til at formidle ethvert af disse elementer i en indlæringsmæssig, progressiv sammenhæng, hvor elevens følelsesmæssige, intellektuelle og koordinationsmæssige niveau er bestemmende for undervisningens omfang og tempo. Kravene til eleven skal vokse samtidig med udviklingen - ikke før.

Der er generelt et stort behov for nytænkning inden for instrumental-pædagogikken, hvor der i undervisningen må lægges vægt på processen, som forudsætning for produktet. Instrumentalpædagogikken kan og skal udvikle sig i takt med ny viden og indsigt - både hvad angår indhold og metode. Det er derfor nødvendigt at få kendskab til nye teorier om indlæring generelt og ikke mindst at kunne overføre dem til anvendelse inden for musik-undervisningsområdet.
    Som nævnt i rammeplanens generelle del er det af største vigtighed, at musikskolen indgår i et bredt samarbejde med andre institutioner, som beskæftiger sig med musik, for her igennem at inspirere og lade sig inspirere af pædagogiske strømninger og nytænkning inden for alle grene af musiklivet.

 

MUSIKUNDERVISNINGEN FOR DE YNGSTE

Indledning
Gennem undervisning i sang, spil og bevægelse stimuleres barnets udvikling såvel kreativt, æstetisk som socialt. Musikundervisningen bør indgå som en væsentlig faktor i dannelsen af det enkelte barns personlighed. Gennem fælles musiceren bringes barnet til at opleve sig selv som en del af et skabende musikalsk og socialt fællesskab.
    Børns musikalske potentiale er forskelligt, men generelt er det vigtigt, at det enkelte barns musiske evner stimuleres og udvikles så tidligt som muligt.

Formål
Undervisningen af de 0-7 årige har til formål:

• at bevare og stimulere barnets glæde ved musik
• at bevare og udvikle barnets musikalske potentiale
• at bevare og udvikle barnets skabende evne og oplevelse af musik
• at udvikle grundlæggende musikalske færdigheder, som forberedelse til den fortsatte musikundervisning i folkeskole og musikskole
• at bidrage til at udvikle barnet emotionelt, motorisk, socialt og intellektuelt.

Didaktiske aspekter
Musikundervisningen for de 0-7 årige bør tage udgangspunkt i barnets egne forudsætninger på det givne alderstrin. 
    I løbet af de første leveår gennemgår barnet en udvikling både intellektuelt, emotionelt, motorisk og socialt. Udviklingstempoet vil være forskelligt fra barn til barn, og undervisningsmaterialet må derfor tilpasses barnets/holdets udviklingstrin samtidig med, at valget af aktiviteter giver mulighed for en vis individualisering. 
   En veltilrettelagt undervisning på disse alderstrin forudsætter, at musikpædagogen, som tidligere nævnt, ud over den musikfaglige kompetence har speciel indsigt i pædagogik og psykologi relateret til de forskellige udviklingstrin inden for disse aldersgrupper. Stimuleringen af barnets umiddelbare musikglæde og dets glæde ved at bevæge sig til musik bør være udgangspunktet. Gradvist tilpasses undervisningen derefter barnets alder, baggrund og forudsætninger med det formål, at føre frem mod tilegnelsen af musikalske færdigheder. 
   Musikundervisningen for de yngste må tilrettelægges, så eleverne oplever en spændende og varieret undervisning, der samtidig udvikler forståelse for, hvad musik samt bevægelse i forbindelse med musik kan udtrykke og hvad musik kan bruges til. Undervisningsmaterialet bør derfor være bredt og indeholde en progressiv bearbejdning af alle musikkens grundelementer, såsom puls, rytme, melodi, harmoni, tonehøjde, klangfarve og dynamik. 
   Sang, spil og bevægelse vil være de centrale aktiviteter, hvori ovennævnte grundelementer kan udvikles. I valget af repertoire bør der lægges vægt på alsidighed og kvalitet. Lige så vigtigt det er at formidle stof fra den historiske tradition, hvori vor musikalske identitet er forankret, lige så vigtigt er det at inddrage nutidige musikalske udtryksformer samt stof inspireret af andre kulturer. 
   Musikundervisningen skal medvirke til at give barnet baggrund for at orientere sig kvalitativt i de mangfoldige musiktilbud, der omgiver os i hverdagen, ligesom den bør animere barnet til egne vokale- og instrumentale aktiviteter. 
   Det vil desuden være naturligt at knytte forbindelsen til beslægtede kunst- og kulturformer, som egner sig til at indgå i kombinationen med musikundervisningens centrale discipliner.

Metodiske aspekter
Det bør være et overordnet princip, at barnet skal stimuleres og aktiviseres ud fra sine egne forudsætninger, uanset arbejdsmetode. Gennem forskellige undervisningssituationer skal barnet stifte bekendtskab med vekslende musikalske udtryksformer. Der kan f.eks. eksperimenteres med stemmen, instrumenterne, egen krop og med forskellige bevægelsesformer. 
   Førskolebarnets evne til at koncentrere sig i længere tid om det samme emne kan være stærkt varierende. Der stilles derfor store krav til lærerens fantasi med henblik på at skabe varierende, kortere undervisningsforløb, som naturligt sammenstykkes til en helstøbt undervisningstime. Ligeledes må overvejelser omkring socialiseringsprocessen indgå i lærerens tilrettelæggelse af undervisningen. 
   Børn med specielle behov kræver specielt tilrettelagt undervisning, i særlige tilfælde ved at inddrage hjælpelærere.

Indhold
Sang
Sangstemmen indgår naturligt som det første „instrument”, man tager i brug, og sang, sanglege og eksperimenteren med stemmen vil indgå som en betydelig del af en undervisningstime for de yngste. Alle musikkens elementer kan udvikles og trænes ved stemmens brug.
Der kan arbejdes med at børnene:

• benytter sangen som et naturligt udtryksmiddel
• lærer at lytte til egen og andres sang
• udvikler en sund stemmefunktion
• udvikler klangsans og intonation
• opøver forskellige tonelejer
• udvikler spontansang

Spil
Spil på diverse rytmeinstrumenter og stavspil indgår dels som en selvstændig disciplin, dels i forbindelse med de øvrige aktiviteter og kan bl.a. omfatte :

• klap
• spil på utraditionelle lydgivere
• spil på rytmeinstrumenter
• spil på stavspil
• lydimprovisation

Musik og bevægelse
Bevægelse er barnets naturlige, medfødte måde at udtrykke sine musikalske oplevelser på. Dans og bevægelse er derfor en ideel måde at blive bekendt med musikkens rytme, tempo, form osv. 
   Samtidig bliver barnet fortrolig med sin krop og dens muligheder. Det udvikler sin motorik og får selvtillid og glæde ved at beherske sin krop.
Aktiviteterne kan have form af f.eks.

• spontanbevægelse
• organiserede bevægelser, f.eks. sanglege og enkle danse.

Rytme og puls
Rytme- og pulsarbejdet hører til de helt fundamentale discipliner i førskoleundervisningen, og må derfor indgå som væsentlige momenter i enhver musiktime med førskolebørn.
Herigennem udvikles bl.a.

• pulsfornemmelse
• periodefornemmelse
• motorik og koordination

Improvisation og skabende aktiviteter
Undervisningen planlægges således, at barnet får mulighed for at udtrykke sig gennem sin egen musik, f.eks. ved:

• vokal improvisation
• instrumental improvisation
• bevægelsesimprovisation

Aktiv lytning
Det er et vigtigt led i barnets musikopdragelse, at det inspireres til at lytte aktivt. Følgende del-emner kan være med til at udvikle barnets evne til aktiv lytning:

• reaktion på lyd
• udforskning af lyd
• lytning til korte musikeksempler
• lydformning

Præsentation af instrumenter
Der bør etableres et samarbejde mellem rytmik- og instrumentalpædagoger med henblik på at kunne introducere børnene til musikskolens forskellige instrumenter og instrumentfamilier. 
   En fantasifuld og inspirerende inddragelse af instrumenternes klanglige og rytmiske muligheder kan skabe gode betingelser for, at barnets senere instrumentvalg sker på et kvalificeret grundlag.

Undervisningsformer
Undervisningen af de 0-7 årige kan deles i to hovedgrupper.

1. Familieundervisning
2. Børneundervisning

I familieundervisningen er det centrale element undervisning af barnet sammen med undervisningen af de voksne. Formålet er herigennem at give børn og forældre en fælles musikalsk reference og dermed gøre sang og musik til et centralt element i familiens samvær. 
   Et af baby-rytmikkens mål er også at vække barnets medfødte nysgerrighed gennem stimulerende lydoplevelser. 
   Undervisningen for børn og forældre giver mulighed for at påvirke hjemmets musikmiljø, så det f.eks. støtter barnets senere instrumentalundervisning. De musik- og kunstoplevelser, som barnet får i livets begyndelse følger det som en emotionel rigdom livet igennem. 
   Holdene bør tilrettelægges efter barnets udvikling. Det vil normalt medføre en aldersspredning som f. eks:

3 - 12 mdr.
1 år
2 år
3 år

Holdstørrelsen bør ligge på 8 - 12 familier.

Fra 4-års alderen kan undervisningen foregå uden forældre, men holdene bør fortsat sammensættes efter børnenes udvikling/alder, f.eks.:

4-5 årige
6-7 årige

Undervisningen af de 0-7 årige kan foregå - alt efter de lokale muligheder - i institutioner og skoler eller i musikskolens egne lokaler. Det bør være en forudsætning, at pædagoger fra institutionen deltager i den musikskoletilrettelagte undervisning, således at der kan arbejdes videre med stoffet i ugens løb. 
   Et formaliseret samarbejde mellem musikskolens lærere, institutionernes pædagoger samt forældre er af stor vigtighed, når det optimale udbytte af undervisningen skal opnås.

Undervisningens ydre rammer
De ydre rammer er af særlig stor betydning for undervisningen af de 0-7 årige. 
   Undervisningen skal foregå i et lokale af passende størrelse med rigelig plads til bevægelsesaktiviteter. Gode lyd- og lysforhold samt især hensigtsmæssig gulvbelægning er af største vigtighed for denne undervisning.

Undervisningsmidler
En rigelig og varieret samling af hjælpemidler til bevægelses-lege, klassesæt af relevante instrumenter samt de for den enkelte lærer nødvendige akkompagnementsinstrumenter skal være til rådighed. Desuden nødvendigt musikanlæg i god kvalitet til afspilning af musikoptagelser.

 

FÆLLESAKTIVITETER

Indledning.
Fællesaktiviteterne bør være musikskolens omdrejningspunkt. Det er her, eleverne oplever musik som kommunikation mennesker imellem. Det er i fællesaktiviteterne, at det sociale element for alvor kommer ind; ansvarsfølelse, samarbejde og oplevelse af det at kunne udtrykke sig emotionelt i fællesskab med andre er centrale elementer. 
   Fællesaktiviteterne er desuden stærkt motiverende for elevens videre musikalske udvikling. Denne kan foruden i den skemalagte undervisning også styrkes ved, at musikskolen skaber rammer for elevstyrede aktiviteter.

Formål

• at give den enkelte elev en musikalsk oplevelse, der fast holder og udbygger interessen for musik.
• at eleverne oplever musikalsk udfoldelse og anden kreativ virksomhed som kommunikation med andre udøvere og med et publikum.
• at eleven oplever, at det samlede resultat rækker udover, hvad den enkelte udøver selv formår.
• at eleven udvikler ansvarsfølelse og samarbejdsevne.
• at eleven opnår en følelse af samhørighed som en del af fællesskabet

Undervisningens tilrettelæggelse
Fællesaktiviteterne bør tilrettelægges således, at de i videst mulig omfang motiverer og stimulerer elevens musikalske udvikling. Det er især gennem fællesaktiviteterne, at begreber som fællespuls, tempo-fornemmelse og rytmik kan opleves og indlæres. 
    Det er af stor betydning for elevens musikalske udvikling, at de forskellige tilbud om fællesaktiviteter både giver eleven erfaring med forskellige former for sammenspil og udvider repertoire-kendskabet hos eleven. 
   Arbejdet bør tilrettelægges således, at elevens samarbejdsevne og ansvarsfølelse udvikles og eleven oplever, at disse faktorer har betydning for det endelige musikalske resultat. 
   Fællesaktiviteterne kan være indgangsvinklen til et tværfagligt samarbejde indenfor musik, drama, billedkunst og andre beslægtede udtryksformer. Gennem samarbejde med andre institutioner, enkeltpersoner eller grupper kan musikskolens elever opleve musik som en del af større musiske sammenhænge. 
   Fællesaktiviteterne bør også tilrettelægges således, at de er med til at skabe og udvikle et miljø både inden for musikskolens rammer og i lokalsamfundet. Det er af betydning for elevens opfattelse af sig selv som musicerende person, at forankringen i lokalmiljøet er til stede, f.eks. ved deltagelse i lokale koncerter og aktiviteter.

I forbindelse med fællesaktiviteterne er det vigtigt at planlægge således, at ledelsesformen er bevidstgjort allerede fra den enkelte aktivitets igangsættelse. 
   Lærerrollen bør ses i sammenhæng med aktivitetens faglige tradition, fagets formål, elevernes alder og forventninger. Her tænkes på:

• Den lærerstyrede ledelsesform, pegende mod opbyggelse af traditionelle orkester-/korkonstellationer.
• Den medspillende ledelsesform, der har til formål at inspirere forholdsvis selvstændigt arbejdende grupper.
• Den mere konsultative ledelsesform, f. eks i forbindelse med vejledning at selvetablerede grupper.

Indhold
Fællesaktiviteterne kan opdeles i tre hovedtyper:

• begyndende fællesaktiviteter
• ad hoc sammenspilsgrupper
• orkestre og kor.

Begyndende fællesaktiviteter
I den helhedsorienterede musikskole bør det tilstræbes, at eleverne fra første dag deltager både i instrumental-/vokal-, solo- eller holdundervisning og i ugentlige fællesaktiviteter, hvor en større gruppe elever samles og musicerer. For en instrumental/vokal nybegynder må fællesaktiviteterne være mere eller mindre forudsætningsløse, afhængig af om eleven har deltaget i musikalsk forskole eller ej. 
   Aktiviteterne kan generelt tage udgangspunkt i sang, spil og bevægelse med vægten lagt på puls- og koordinationstræning, kombineret med begyndende hørelære og nodelæsning. Elevens instrument tages gradvist med, dog uden at gruppen nødvendigvis skal blive til et orkester i traditionel forstand. 
   Begyndende fællesaktiviteter kan dog også etableres med henblik på at skabe en bestemt orkestertype. Dette opleves bl.a. i den nyere praksis inden for opbygningen af harmoniorkestre, brassbands og strygeorkestre, som bygger på princippet om „sammenspil fra første dag”. 
   I fællesaktiviteterne skal eleverne ikke nødvendigvis anvende det samme instrument, som eleven modtager instrumentalundervisning på. Inden for visse sammenspils-/sammensangsområder er det muligt at deltage uden specifikke instrumentale/vokale forudsætninger.

Ad hoc sammenspilsgrupper
Det er vigtigt, at der dannes mange forskellige typer af sammenspilsgrupper, således at eleven kan opleve forskellige konstellationer på sin vej gennem musikskolen. 
    Gruppernes sammensætning skal passe både til elevernes musikalske niveau og til den aldersgruppe, eleverne tilhører. Det må dog altid bero på en vurdering fra musiklærer-/lederside, hvor stor spredning i alder en given gruppe kan bære. I visse tilfælde kan der ligefrem ligge en pointe i sammensætningen af en gruppe med stor aldersspredning.
Eksempler på forskellige sammenspilsgrupper:

• samme slags instrumenter, herunder vokalgrupper
• instrumenter indenfor samme familie, f.eks. blokfløjter, strygere, messingblæsere etc.
• melodiinstrumenter og akkordinstrumenter
• melodiinstrumenter, akkordinstrumenter og rytmeinstrumenter evt. med en eller flere vokalister
• percussion- og dansegrupper.

Orkestre og kor
Det er vigtigt for musikskolen at etablere faste, større sammenspilsgrupper og kor, fordi disse i tidens løb når et musikalsk niveau, der i langt mindre grad end de små ad hoc grupper påvirkes af de enkelte medlemmers udskiftning. Igangsættelsen af disse aktiviteter har desuden positive følgevirkninger for musikskolens synliggørelse i lokalmiljøet. 
   For at sikre, at den enkelte musikskole har tilstrækkeligt med elever, der spiller de for et givet orkester (ensemble, band osv.) nødvendige instrumenter, er det vigtigt, at musikskolen foretager en påvirkning af elevernes instrumentvalg. 
   Det betyder, at musikskolen må beslutte sig for hvilke orkestertyper, man ønsker at etablere. Med baggrund i denne beslutning må man derefter sikre sig en tilgang af elever på de nødvendige instrumenter.
Eksempler på orkestre og større sammenspilsgrupper:

• strygeorkester
• big band
• rytmiske storbands
• symfoniorkester
• harmoniorkester
• brass band
• slagtøjsorkester
• kor
• garde (brass band eller harmoniorkester)
• street-parade (percussion m. blæsere og evt. dansere

Arbejdet med orkestre og større sammenspilsgrupper kan også foregå som et samarbejde mellem flere musikskoler eller som et overbygningsorkester på amtsplan, f.eks. et amts-ungdomssymfoniorkester eller et amts-big-band. 
   I et amtsligt orkester bør eleverne så vidt muligt spille i tilsvarende orkestre på deres egen musikskole og f.eks. en gang om måneden samles til prøve i amtsligt regi. 
   Det er vigtigt, at sammenspilsgrupper og orkestre har en koncerterende virksomhed, idet det er en klar motivation for et ensemble at arbejde hen imod at spille/synge for et publikum. Musikken får en ny dimension, når den knyttes sammen med publikumsreaktioner og den sociale bevidsthed hos ensemblets medlemmer styrkes markant i en koncertsituation, fordi resultatet så åbenlyst afhænger af den enkeltes ansvarlighed og engagement i både praktiske og musikalske spørgsmål.

 

INSTRUMENTAL- OG VOKALUNDERVISNING

Indledning.
Børn og unge har forskelligt udgangspunkt for at gå til instrumental- eller vokalundervisning i musikskolen. Netop fordi udgangspunktet er forskelligt, er det vigtigt, at musikskolen tager tilstrækkelige hensyn til den enkelte elevs ønsker, behov og forudsætninger. Elevens forventninger må imødekommes. Gennem „leg” og eksperimentering med instrumentet må elevens skabende evner, musikforståelse og musikkundskab udvikles. 
   Elevens musikoplevelse og hans/hendes løbende erkendelse af sin egen voksende evne til at udtrykke og forstå musikken er meget væsentlige faktorer i elevens fortsatte motivation. 
   Selvom eleven i starten kun behersker et fåtal af udtryksmåder, er det alligevel vigtigt, at han/hun til enhver tid oplever sit eget bidrag som et fuldgyldigt musikalsk udtryk. 
   Musikformidling er en naturlig del af elevens udvikling. Det er derfor vigtigt helt fra starten at udvikle de solistiske færdigheder parallelt med sammenspilsfærdigheder. 
   Musikskolen og læreren må opbygge elevens selvfølelse og selvforståelse i forhold til at spille for andre, således at eleven får den nødvendige selvtillid hertil. 
   Det er vigtigt, at der gives forældrene en grundig orientering om uddannelsens indhold og forløb. Forældrene må være meget opmærksomme på elevens hjemmearbejde og holde tæt kontakt til instrumental-læreren. 
   Eleven må nødvendigvis have et instrument til disposition i sit hjem og være indstillet på at øve sig.

Formål

• at give eleven grundlag for selvstændig musikudøvelse såvel alene som i fællesskab med andre
• at udvikle elevernes skabende evner
• at give eleverne grundlag for aktiv deltagelse i det lokale musikliv og eventuel senere musikuddannelse

Undervisningens indhold
Vægten i undervisningen må lægges på elevens erfaringer med musikkens elementer. Det er derfor lærerens opgave at tilrettelægge varierede undervisningsaktiviteter, således at stoffet bliver bevidstgjort i forskellige sammenhænge. Herudover må indholdet tilrettelægges på en sådan måde, at der skabes sammenhæng i undervisningen (progressiv tilrettelæggelse). Ofte vil brug af vokale aktiviteter gøre det lettere for eleven at udvikle en auditiv opfattelse af og forestilling om musikken. Derudover må eleven på alle niveauer arbejde med forholdet mellem krop og instrument.
Der må lægges særlig vægt på (alfabetisk rækkefølge):

• bladspil
• elementær musiklære
• frasering
• gehørspil og imitation
• improvisation
• intonation og klangbehandling
• komposition
• kropsbevidsthed
• musikkens karakter
• pulstræning og periodefornemmelse
• spil for andre
• stilopfattelse
• teknisk træning
• transposition
• udvikling af forståelse for forskellige nodebilleder og evne til at gengive disse
• øveteknik

Der findes instrumentalskoler for de fleste instrumenter. Som hovedregel bør læreren vælge en sådan som udgangspunkt, men eftersom de traditionelle skoler oftest er utilstrækkelige i alsidighed, hvad angår det indholdsmæssige, herunder det genremæssige, er det nødvendigt at anvende supplerende litteratur.
Sammensætningen af materialet må tilrettelægges således at:

• der er en progression i stoffet
• det giver et godt grundlag for tekniske og metodiske anvisninger for, hvordan de forskellige genrer skal gengives
• der gives opgavestof af teoretisk og hørelæremæssig karakter
• der arbejdes med improvisation og komposition

Undervisning i hørelære, nodelæsning og musikteori gives sammen med eller i nær tilknytning til instrumental- og vokalundervisningen.

UNDERVISNINGSFORM
Undervisningen kan gives på hold eller individuelt.
Ved sammensætning af hold tages såvel faglige som pædagogiske hensyn.
   Musikskolen må lægge vægt på at give en individuel tilpasset undervisning og benytte den undervisningsform, som er optimal for eleven. F.eks. bør lektionslængden tilpasses individuelt. 
   Holdundervisning har væsentlige faglige, pædagogiske og psykologiske fordele frem for soloundervisning. På det faglige plan gælder, at der er en grundlæggende viden alle skal have, og der spares megen tid, når undervisningen gives til flere på en gang. På det pædagogiske plan er interaktionen mellem eleverne en vigtig rettesnor (feedback) for, hvorledes det formidlede stof er forstået og tilegnet. Graden heraf er bestemmende for, hvordan eleverne „underviser” sig selv i tiden mellem lektionerne. 
   På det psykologiske plan har det betydning for elevernes selvfølelse og selvtillid, at de får mulighed for at hjælpe andre. De skal lære, hvordan man kritiserer konstruktivt: direkte, positivt og med omtanke. Eleverne skal gøres ansvarlige for deres egen indlæring, og holdundervisningen skal tilrettelægges således at den enkelte elev konstant er aktiv. 
   Endelig er oplevelsen af fællesskabet i musikken og indlæringen heraf af betydning for den enkeltes forståelse af sig selv og omverdenen. 
   Der kan med fordel veksles imellem hold med 2-3 elever og hold med 6-10 elever.

Eksempler på aktiviteter i småholdtimen kan være:

• solospil, sammenspil, egne kompositioner, improvisation
• gehørspil
• teknik
• gennemgang af nyt stof
• skriftlige opgaver
• transposition

Eksempler på aktiviteter i storholdtimen kan være:

• hørelære og nodelæsning
• teori
• spørgsmål og svar, improvisation
• sammenspil
• skriftlige opgaver
• transposition

Alsidighed i undervisningen
Læreren skal fra starten præsentere og arbejde med forskellige stilarter, således at den musikalske smag ikke bliver ensidig og således, at eleven eventuelt senere kan træffe valg om specialisering på et kvalificeret grundlag. Men det er vigtigt, at undervisningen tager sit udgangspunkt i en musiktradition, som er eleven bekendt. Derfra kan den musikalske horisont senere udvides. 
   En musikskolelærer vil gennem sin uddannelse og erfaring være bekendt med den tradition, som musikskolens undervisning har sit udgangspunkt i. Men det er også vigtigt, at læreren er åben for den musikkulturelle udvikling, som foregår i børne- og ungdomsmiljøer. Dette stiller læreren over for nye udfordringer, men også nye muligheder. 
   Det er endvidere af stor betydning for eleverne, at læreren spiller for dem, at de går til koncerter og lytter til musikoptagelser. Stævner og festivaler som supplement til den daglige undervisning giver eleverne mulighed for at fordybe sig yderligere i faget, og kan forstærke oplevelsen af tilhørsforhold og identitet.

Eleven i centrum
At eleven er i centrum betyder, at læreren strukturerer undervisningsmaterialet efter elevens behov, evner og niveau. Kravene vokser samtidig med udviklingen - ikke før. 
   I instrumentalundervisningen ser læreren sædvanligvis kun eleven én gang om ugen. Hovedparten af indlæringen foregår derfor imellem timerne. For at sikre en positiv indlæringsproces er det derfor vigtigt, at læreren sørger for at give eleven

• passende stof at arbejde med,
• gode arbejdsvaner,
• motivering for arbejdet.

Læreren opøver eleven i at tage beslutninger og træffe sine personlige valg i arbejdet med musik. Dette kan for eksempel ske ved at

• eleven gøres fortrolig med forskellige virkemidler i musikken og lærer at danne sig sin egen mening og tanker om udførelsen heraf,
• eleven er med til at vælge nyt spillestof og repertoire
• elevens færdighed i improvisation og komposition opøves,
• eleven sammen med andre elever og lærere planlægger og gennemfører koncerter og sammenspilsarrangementer.

Skabende aktiviteter
Gennem arbejdet med improvisation og komposition med instrumentet som redskab, udvikles færdigheder i skabende aktivitet generelt. 
   Eleven bør opmuntres til selv at lave musik. Denne aktivitet bør starte på det helt elementære niveau under lærerens vejledning. Komposition og improvisation er generelt motiverende discipliner, ikke mindst på grund af, at eleven igennem beskæftigelse hermed oplever teori/hørelærefagene omsat i musikalsk praksis.

Valg af instrument
Valget af instrument bør foregå i samråd med elev, forældre og en vejleder fra musikskolen.
Der skal tages hensyn til:

• elevens fysik og helbred
• alder
• tidligere undervisning i musik
• øvemuligheder i hjemmet
• transport
• eventuelle ønsker vedrørende musiktraditioner
• ensemblemuligheder på musikskolen.

Musikskolen må udbrede kendskabet til og interessen for de mindre søgte orkesterinstrumenter samt informere om, hvilke muligheder valget af instrument indebærer. Musikskolerne har haft tradition for at valget af instrument primært var elevens. Følgevirkningen har været, at det har været svært eller umuligt at etablere orkestre m.v. med en bestemt standardbesætning, og at elever har forladt musikskolen, fordi de ikke er kommet ind i relevante sammenspilssammenhænge. Musikskolen må derfor gøre det attraktivt at spille på de mindre søgte instrumenter. Dette kan ske f.eks. ved at udlåne sådanne instrumenter og i en prøveperiode gøre undervisningen gratis eller billigere end normalt

 

MUSIKTEKNOLOGI

Den teknologiske udvikling har skabt nye og spændende redskaber i musikundervisningen. Musikskolen vil ikke mindst set i lyset heraf gennemgå en stor forandring i de kommende år.
   Der skal her kun fremtrækkes og kommenteres dele af de perspektiver, der i skrivende stund ligger i den musikteknologiske udvikling.

Auditive hjælpemidler
Udvikling af det digitale medie giver mulighed for i langt højere grad end i dag at anvende lydoptagelse og lydoplagring på en hensigtsmæssig måde i undervisningen. Det vil motivere og kvalificere undervisningen yderligere, hvis eleven i det daglige også kan anvende let tilgængeligt auditivt undervisningsmateriale.

Den kreative del af undervisningen
Udviklingen af musikprogrammer muliggør, at man på alle niveauer kan komponere, lave lydformning, lave nye lyde (editere) osv. En sådan auditiv kompositionsproces forkorter vejen fra skabelse til produkt og øger muligheden for at beskæftige sig med den kreative proces i undervisningen.

Den teoretiske den af undervisningen
Gennem udbredelse af computeren på musikskolerne vil videns-delen i undervisningen med fordel kunne indlæres på computer (som spil/leg). F.eks. vil høretræning med fordel kunne udføres med computer som hjælpemiddel.

Informationsteknologien
Informationsteknologiens udvikling åbner vidtrækkende muligheder for musikundervisning.
   Netop musikken, hvis udtryk kun symbolsk kan fastholdes på papir, kan formidles både som selvstændigt kunstnerisk udtryk og som undervisningsmateriale ved anvendelse af moderne informationsteknologi, her kan f.eks. nævnes CD-rom og kommunikation via netværk. Herved skabes f.eks. mulighed for at højne kvaliteten af elevens hjemmearbejde i forbindelse med musikskoleundervisningen. 
   Desuden har teknologien anvendelsesmuligheder som redskab til selvstændig fjernundervisning i visse teoretiske discipliner.

Det er væsentligt, at diskussionen om hvordan teknologien skal anvendes, tages med udgangspunktet i det overordnede synspunkt, at teknologien er et middel og ikke et mål i sig selv. 
    I erkendelse af teknologiens voksende betydning bør der tilbydes øgede efteruddannelsesmuligheder og som konsekvens heraf også afsættes lokale midler til en musikteknologisk kvalificering af musikskolens lærere samt til anskaffelse af nødvendigt udstyr

 

Specielt tilrettelagt undervisning

Der er i musikskolens undervisning mulighed for i meget høj grad at tage individuelle hensyn. 
   Disse hensyn vil indgå i mange sammenhænge som f.eks. vejledning i forbindelse med valg af instrument, undervisningens tilrettelæggelse og progression, holddannelse og valg af sammenspilsmuligheder. 
   For elever, der ikke kan fungere i holdsammenhænge trods individuelle hensyn ved holddannelsen, og hvor dette skaber problemer, der rækker ud over, hvad musiklæreren kan løse ved differentieret undervisning, bør der være mulighed for at tilføre ekstra ressourcer til afhjælpning af problemerne f.eks. i form af to-lærer ordning. 
   Der bør i musikskolens budget afsættes midler til sådanne hjælpe-foranstaltninger. Ligeledes bør det være muligt efter aftale mellem musikskolen og de sociale myndigheder i en given situation at etablere musikundervisning af f.eks. terapeutisk karakter med udgiftsdækning fra sociale budgetter. 
   Musikskolens mulighed for at tage individuelle hensyn bør også omfatte de særligt talentfulde elever. 
    Det kan f.eks. betyde, at sådanne elever får øget tildeling af undervisningstid, at der tilrettelægges undervisningstilbud indeholdende discipliner, der i den givne situation er fornødne for eleven, at eleven bringes sammen med andre særligt talentfulde elever i relevante musikalske sammenhænge, og at musikskolen i det hele taget på enhver måde søger at støtte sådanne særlige talenters musikalske udvikling uden meromkostning for den enkelte elev.

 

Musiske skoler

I takt med den generelt øgede interesse for beskæftigelse med kunstnerisk betonede fag er det naturligt, at musikskolen ser sig selv som en del af en større helhed. Ikke mindst set i lyset af førskoleundervisningens brede faglige sigte er det ønskeligt, at børn og unge kan modtage et samordnet fritidstilbud inden for de kunstneriske fag. 
   Det ville være ønskeligt, hvis disse kunstneriske områder kunne finde plads i de nuværende musikskoler, således at der kan tegne sig et fremtidsbillede af en musisk skole, hvori et bredt spektrum af undervisning inden for kunstneriske områder vil kunne foregå. 
   Der er helt umiddelbare positive fremtidsmuligheder i en sådan udvikling:

• områderne kan arbejde sammen i større projekter.
• fritidstilbuddene vil virke mindre opsplittede for brugerne
• en integreret skole vil være mere synlig i lokalområdet end flere små.

Udviklingen fra musikskole til musisk skole kræver en aktiv indsats, specielt fra musikskoleledernes og -bestyrelsernes side, hvis man vil undgå at udviklingen overhaler musikskolen. 
   Omvendt vil musikskolen i kraft af den position, den i dag indtager inden for de kulturelle fritidstilbud, kunne være drivkraft med hensyn til udvikling af integrerede fritidstilbud inden for de kunstneriske områder.
Dette kan først og fremmest ske ad to veje:

• samarbejde med allerede etablerede aktiviteter.
• udvidelse af musikskolens undervisningstilbud.

Indskolingsfaget Sang, Spil og Bevægelse (SSB) med deltagelse af forældre og børn kan således komme ind i sin rette sammenhæng, således at faget ikke nødvendigvis peger ensidigt mod en specialisering inden for musik, men derimod er et basisfag for samtlige kunstneriske fag: musik, dans, drama og billedkunst.

 

SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER

Der er i de foregående kapitler i undervisningsdelen omtalt en lang række forhold til sikring af kvaliteten i musikskolens undervisning. Imidlertid har en række andre forhold også direkte eller indirekte indflydelse på undervisningen. Her skal nævnes: konkret udarbejdede fagbeskrivelser (læseplaner), undervisnings-lokaliteterne samt lærernes og ledelsens arbejdsvilkår.

Læseplaner
Musikrådet har ikke set det som sin opgave at udarbejde læseplaner i traditionel forstand, som de f. eks. kendes fra folkeskolen.
   Derimod vil rådet anbefale, at man på den enkelte musikskole gennem faglig debat igangsætter udarbejdelsen af „foreløbige” fagbeskrivelser. Dette skal ses i lyset af, at der i samfundet foregår kulturelle ombrydninger på flere planer, der nødvendiggør stadig faglig og pædagogisk nytænkning. 
   Musikrådet vurderer på denne baggrund processen i forbindelse med udarbejdelse og løbende revision af fagbeskrivelser som værende yderst værdifuld. 
   Det er et generelt problem vedrørende læseplaner omhandlende musik, at den konkrete færdighedsmæssige kompetence vedrørende undervisningen relativt let beskrives i ord, medens udviklingen af den udtryksmæssige kompetence kun kan anskueliggøres i billedsprog.

Den færdighedsmæssige kompetence kan f.eks. udtrykkes med:

• instrumentbehandling
• teori/hørelære
• nodelæsning
• memorering
• transponering

Den udtryksmæssige kompetence kan anskueliggøres med begreber som f.eks.:

• personligt musikalsk udtryk generelt.
• brug af dynamiske udtryksmidler (svagt, kraftigt, cresc., dim. m.m.)
• melodisk frasering.
• rytmisk frasering.
• harmonisk sans
• tempo som udtryksmiddel
• udvikling af evne til karakterskabende udtryk

Undervisningslokaliteterne
Musikskolen må have egen bygning med tilstrækkelig plads og udstyr. Undervisning, der af hensyn til eleverne placeres decentralt på f.eks. kommunens skoler, skal foregå i lokaler, der er indrettet specielt til musikskolen, og således at indretning og udstyr er afstemt efter den undervisning, det enkelte lokale skal rumme samtidig med, at der er taget hensyn til den æstetiske dimension. 
   Det er vigtigt at sikre, at der er let adgang til et musikbibliotek med undervisningslitteratur og noder samt adgang til via søgning i databaser at trække på andre bibliotekers materialesamlinger.

Lærernes arbejdsforhold
Den centrale del af lærernes arbejde er den skemalagte undervisning. Det står ud fra en faglig/pædagogisk synsvinkel klart, at ikke alle typer af undervisnings er lige arbejds- og forberedelseskrævende. Storholdsundervisning (småbørnsundervisning, kor og orkestre) hører til de ”hårde” fag, hvilket der i væsentlig grad bør tages højde for.

Herudover bør der sikres mulighed for afsættelse af tid til faglig debat og erfaringsudveksling lærerne imellem, pædagogisk udviklingsarbejde, supervision, samarbejde med hjem og skole, elevkoncerter, musiklejrskoler og lignende. Lærerne bør i tilknytning til deres arbejde på musikskolen være forpligtede til at fungere som koncertgivere. Dette skal dels sikre, at alle musikskolens lærere selv er udøvere, dels give eleverne oplevelsen af deres lærere i den musicerende rolle og endelig være med til at profilere musikskolens professionelle niveau i lokalsamfundet.

Ledelsens arbejdsforhold
Musikskolelederens arbejdsvilkår må iagttages, idet bl.a. et tilstrækkeligt administrativt hjælpeapparat er en nødvendig forudsætning for at lederen også har tid til at være pædagogisk leder, initiativtager, koordinator, kontaktskaber, vejleder, personaleplejer, osv., så der skabes gode forudsætninger for en dynamisk og engageret indsats fra lærerne til gavn for eleverne

 

Statens Musikråd 1995

Sidst opdateret af nielsg 23. marts 2007. Ansvarlig: Niels Græsholm.