Rammeplan - generel del

 

INDHOLD

FORMÅL

MUSIKSKOLEN SOM INSTITUTION
1)    Baggrund
2)    Udviklingen fra privat til offentlig institution
3)    Musikskoleloven
4)    Kommentarer til formålsbeskrivelsen

MUSIKSKOLENS BERØRINGSFLADER
1)    Musikskolen i lokalsamfundets kulturbillede
2)    Musikskolen og folkeskolen
3)    Musikskolen i international sammenhæng

MUSIKSKOLENS AKTIVITETER
1)    Børn i førskolealderen
2)    Instrumentalundervisning - individuel og i gruppe
3)    Sammenspil/sammensang
4)    Alsidighedsprincippet
5)    Specielle tilbud
6)    Voksenundervisning
7)    Musikskolens overbygning (MGK)
8)    Koncertvirksomhed

MUSIKSKOLEN SOM ARBEJDSPLADS
1)    Central/decentral undervisning
2)    Ledelses- og samarbejdsstruktur
3)    Musisk skole - fremtidens musikskole

ANDRE EMNER
1)    Lokaler og udstyr
2)    Efteruddannelse af lærere
3)    Lederkurser
4)    Lokale læseplaner

FORMÅL

Formålsbeskrivelse
Formålet med undervisningen i musikskolen er:

• gennem udvikling af elevernes kreative evner inden for musikalske udtryk at skabe forudsætninger for livslang, aktiv deltagelse i musiklivet som udøvere og lyttere,
• at bibringe den enkelte elev instrumentale/vokale færdigheder som forudsætning for personlig musikalsk udfoldelse, såvel i fællesskab med andre som individuelt,
• gennem beskæftigelse med musik at medvirke til elevernes personlighedsudvikling, samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab.       

MUSIKSKOLEN SOM INSTITUTION

1) Baggrund
Musikrådets engagement i udarbejdelse af en rammeplan er væsentligst begrundet i to forhold - dels ser musikrådet det som dets opgave i relation til musikskolens udvikling hen mod en integreret del af det offentlige skolesystem, dels ønsker musikrådet med nærværende rammeplan at bidrage positivt til en overordnet formålsdebat vedrørende fremtidens musikskole.

2) Udviklingen fra privat til offentlig institution
Musikskolens udvikling fra begyndelsen af dette århundrede og indtil midten af 80’erne er præget af lokale ildsjæles private initiativer i kombination med offentlige lovgivninger, der - i mangel af en musikskolelov - har bidraget til udviklingen inden for området.
  Der har således været drevet musikundervisning organiseret som:

1. Private musikskoler med eller uden kommunalt tilskud til driften.
2. § 3 stk. 3-undervisning
3. Foreningsdrevne musikskoler
4. Musikundervisning under folkeoplysningsloven

3) Musikskoleloven
Fra midten af 80’erne strammedes den kommunale økonomi. Mange musikskoler blev udsat for besparelser og enkelte truet af nedlæggelse. I Statens Musikråds regi blev der arbejdet med planer om en rammelov for musikskolerne, og det lykkedes at skabe politisk flertal, så loven kunne vedtages samtidig med den nye folkeoplysningslov (med ikrafttræden den 1.1.91).
   Musikskoleloven er en „kan”-lov, der således ikke forpligter den enkelte kommune til at oprette og drive musikskole. Staten yder driftsstøtte på op til 25% af udgifterne til lærerløn, lederløn og pensioner.
   Kravene for at få del i driftsstøtten er nedfældet i „Vejledende retningslinier for musikskoleundervisning” udgivet af Statens Musikråd d. 28.oktober 1991.

Desuden kan staten via musikloven yde:

1. etableringstilskud til start af nye musikskoler.
2. lån af instrumenter fra instrumentbanken.
3. støtte til efteruddannelse af musikskolelærere.
4. støtte til undervisning af forsøgsmæssig karakter og til udvikling og udgivelse af musikpædagogisk materiale.

4) Kommentarer til formålsbeskrivelsen
„ - gennem udvikling af elevernes kreative evner inden for musikalske udtryk at skabe forudsætninger for livslang, aktiv deltagelse i musiklivet som udøvere og lyttere.” 
   Stimulering af børns kreative evner bør prioriteres højere end færdighedsindlæring. Udviklingen af evnen til at forholde sig til stoffet (forandre, improvisere, skabe) i en helhedsbetonet sammenhæng, danner forudsætningsrammen for indlæring af færdigheder. Der er således i højere grad tale om, hvordan den pædagogiske situation som helhed tilrettelægges, end der er tale om hvilket stof, der indlæres.

„ - at bibringe den enkelte elev instrumentale/vokale færdigheder, som forudsætning for personlig musikalsk udfoldelse, såvel i fællesskab med andre som individuelt.”
   Der tales her om musikalske fællesaktiviteter og om personlig musikalsk udfoldelse - ikke som modsætninger til hinanden, men som hinandens forudsætninger.
„ - gennem beskæftigelse med musik at medvirke til elevernes personlighedsudvikling, samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab.”
   I takt med det offentliges øgede engagement og ansvar for musikskolens drift ses musikundervisningen således ikke kun som et mål i sig selv, men også som et middel til at fremme en udvikling af „det hele menneske”.

MUSIKSKOLENS BERØRINGSFLADER

1) Musikskolen i lokalsamfundets kulturbillede.
I det store udbud af fritidsaktiviteter, som traditionelt findes i de fleste lokalsamfund, er det vigtigt, at musikskolen markerer sig som en betydende faktor. For børn og unge er det en naturlig ting at „gå til noget”, og alene det aktuelle forbrug af og interesse for musik må anses for at være en motivation for at deltage i en eller flere musikskoleaktiviteter.
   Det at gå på en musikskole bør være en „pakkeløsning”. Man køber hele „pakken”, som indeholder instrumentalundervisning, sammenspil og øvrige aktiviteter. Her bør musikskolen markere sig netop ved ikke at være en „centraliseret arbejdsplads” for privatpraktiserende musikpædagoger, men en institution, som tilbyder et samværsmæssigt og socialt aspekt omkring det at dyrke og dygtiggøre sig i musik. Det er en væsentlig opgave for musikskolen at klargøre disse forhold i forbindelse med præsentationen og markedsføringen i lokalsamfundet. Det kan bl.a. gøres ved at synliggøre skolen så meget som muligt gennem udadrettede aktiviteter såsom: koncerter, kor- og orkesterstævner i indland og udland, workshops, instrument-demonstrationer på skoler, åbent hus og lignende tiltag.
   Musikskolen bør være initiativtager eller aktiv medspiller i forbindelse med lokale aktiviteter af musikalsk karakter og stille sig til rådighed med konsultativ bistand for igangsættere i lokalsamfundet.
   Det er ligeledes særdeles vigtigt at klargøre bredden og alsidigheden i undervisningen i rytmisk og klassisk retning, og frem for alt ikke værdisætte bestemte genrer overfor hinanden.
   Musikskolen bør etablere og udbygge samarbejdet med andre kultur- og undervisningsinstitutioner som f.eks. folkeskolen, biblioteker, aftenskoler, kirker, ungdomsskoler, gymnasier og HF-kurser samt hele amatørmusiklivet.
   Forældresamarbejdet og den løbende forældrekontakt er vigtig, ikke mindst med henblik på etablering af bestyrelse, eventuel støtteforening o. lign.
   Informationen til lokalsamfundet foregår primært ved udsendelse af det årlige program, men den daglige information bør styrkes gennem et godt samarbejde med lokalpressen, lokalradioer og Tv-stationer. Disse medier vil normalt være interesserede i at dække begivenheder af musikalsk karakter, da disse henvender sig til en bred målgruppe.  

2) Musikskolen og folkeskolen
Mange steder er der et samarbejde mellem en eller flere folkeskoler og musikskolen i forbindelse med lokalefællesskab. Dette er typisk for en decentralt organiseret musikskole og har både fordele og ulemper. Undervisningen ligger i de bygninger, hvor børnene normalt færdes, og kan typisk lægges i forlængelse af normal skoletid. Til gengæld kan det være svært at skabe et selvstændigt miljø, en „musikskole-identitet”. Benyttelse af folkeskolelokaler kan desuden medføre en del praktiske problemer som f. eks; lokalernes ledighed og indretning, aflåsningsaftaler o.s.v.
   Med hensyn til lærerfællesskab er der stort set tale om envejskommunikation, således at folkeskolelærerne har kunnet finde beskæftigelse i musikskolen, til gengæld har det på grund af snævre fagforeningsinteresser stort set været umuligt at ansætte musikpædagoger til undervisning i folkeskolen.
   På mange områder ville en musikpædagogs faglige kvalifikationer kunne gøre god fyldest i folkeskolen, f.eks. i forbindelse med sammenspil, korinstruktion o. lign. Man kunne forestille sig en kombinationsuddannelse mellem konservatorium og seminarium, hvor man uddannede et mindre antal specialpædagoger i faget musik, således at en høj specialisering indenfor musikfaget kunne kombineres med en generel undervisningskompetence i folkeskolen.

3) Musikskolen i international sammenhæng
Som et naturligt led i den stigende internationalisering vil der blive stadig større muligheder for samarbejde og udveksling hen over landegrænserne f.eks. i form af internationale musikstævner og udvekslingsprojekter mellem kor og orkestre.
   Da de fleste af musikskolens brugere er skolesøgende, må sådanne aktiviteter nødvendigvis henlægges til ferieperioderne. Det må tilstræbes, at der i musikskolernes budgetter skabes mulighed for medvirken af musikskolelærere til sådanne arrangementer. Der vil i denne forbindelse typisk kunne søges tilskud og sponsorstøtte til sådanne arrangementer.

MUSIKSKOLENS AKTIVITETER

1) Børn i førskolealderen
Musikundervisning af førskolebørn foregår under forskellige overskrifter: „Sang, dans og spil”, „Musikalsk værksted”, „Musikalsk grundskole”, m.fl. Selv om formålet med førskoleundervisningen er forskellig fra musikskole til musikskole, er det nok generelt, at den hovedsageligt betragtes som forberedende undervisning til musikskolens instrumentalundervisning. De senere års forskning har imidlertid peget på nye og spændende perspektiver inden for musikundervisning af førskolebørn. Flere fremtrædende forskere har i de seneste år beskæftiget sig med musikkens (specielt sangens) centrale værdi som udviklingsstimulerende faktor helt fra barnets fødsel - ja, endog for det ufødte barn.
   Musikundervisning for førskolebørn får på denne baggrund en helt basal placering i det samlede opdragelsesbillede. Samtidig stiller det musikskolen overfor en ny pædagogisk udfordring, som indeholder muligheder for at placere musikken centralt som grundlæggende opdragelsesmiddel for børn i førskolealderen.
   Der findes udover Institut for Rytmik i øjeblikket ingen musikuddannelse, der retter sig specielt mod denne målgruppe. AM-uddannelsens hovedfag er ganske vist EM (elementær musikopdragelse), men definerer sig hovedsageligt som „begyndende musikfaglig formidling” - altså hovedsageligt rettet mod musikskolens indskolingsproces.
   Musikskoleloven opererer med kravet om undervisningstilbud til elever fra 0 år på trods af, at der ikke eksisterer en målrettet uddannelse på området. Der må som følge heraf tages initiativ til igangsættelse af intensiv efteruddannelsesaktivitet, kombineret med initiativer til etablering af en egentlig uddannelse med denne målgruppe som hovedområde.

2) INSTRUMENTALUNDERVISNING - INDIVIDUEL OG I GRUPPE
Diskussionen om individuel kontra holdbaseret instrumentalundervisning har været ført gennem det sidste årti eller mere. Desværre har diskussionen ofte fremstået uoverskuelig, i og med at de to hovedproblemsæt - det pædagogiske og det økonomiske - er blevet sammenblandet. Det er afgørende for et godt resultat, at diskussionen føres i to tempi - først den pædagogiske del - siden den økonomiske. Kvaliteten i de to måder at organisere instrumental-undervisning på må måles i relation til en overordnet målsætning. Gennem holdundervisning prioriteres evnen til at indgå i større musikalske sammenhænge - at uddrage personlig viden og kunnen ud fra kollektive anvisninger o.s.v. Den individuelle undervisning kan tage flere hensyn til den enkelte elevs instrumentale udvikling - læreren kan fokusere direkte på den enkeltes problemer o.s.v.
   Svaret på spørgsmålet individuel eller holdbaseret instrumentalundervisning kan derfor ikke blive et „enten - eller” men et „både - og”. Hensynet til den enkelte elevs behov, muligheder for passende holdsammensætning, lokale- og udstyrsforhold, skemamæssige hensyn, er nogle af de faktorer, der spiller ind, når instrumentalundervisningsskemaet skal lægges.

3) SAMMENSPIL/SAMMENSANG
Musikskolen har fællesaktiviteter som en naturlig del af undervisningstilbuddene, og disse udgør musikskolens væsentligste argument for offentlig støtte. Fællesaktiviteterne er kærnen i musikskolens sociale liv, idet de foruden at meddele undervisning også gør musikskolen til et „værested”.
   Der bliver fra musikskoleside peget på flere problemer vedrørende udbygning af fællesaktiviteterne: Forældrenes prioritering, skemaproblemer, mangel på specialudstyrede lokaler og læreransættelsesproblemer. Der ligger et stort stykke argumentationsarbejde overfor forældrene for yderligere at styrke fællesaktiviteterne. Som tidligere nævnt er det vigtigt, at forældrene indser betydningen af, at det „at gå i musikskole” er andet og mere end at modtage instrumentalundervisning. Dertil kommer læreransættelsesproblemet, der hovedsageligt består i, at musikskolelærere naturligt føler storholds-undervisning som tungere end instrumentalundervisning og derfor generelt søger væk fra disse timer, der er forbundet med ekstraarbejde af forberedelsesmæssig og organisatorisk art. Det er derfor oplagt, at reduktionsordningen for storholds-undervisning bør forbedres.
   De former, fællesaktiviteterne organiseres under, er vidt forskellige fra musikskole til musikskole. På nogle skoler er visse fællesaktiviteter gratis tilbud, hvis eleven modtager instrumentalundervisning. Enkelte steder er det en betingelse at deltage i en fællesaktivitet for at opnå tilbud om instrumentalundervisning. Nogle skoler prioriterer bestemte fællesaktiviteter højt - andre prioriterer bredt. Endelig er der skoler, hvor fællesaktiviteterne udgør en meget lille del af de samlede aktiviteter.
   En ideel målsætning bør være, at alle elever under hele musikskoleforløbet parallelt med instrumentalundervisning deltager i mindst én fællesaktivitet.
   Det bør tilstræbes, at der imellem musikskolerne i en region eller landsdel skabes tradition for samarbejde i form af fællesaktiviteter som spil-sammen dage, „Musikskolernes Dag”, fælles kurser og workshops. Det er ligeledes en oplagt opgave at gå sammen økonomisk om en „dyr” instruktør udefra.
   Gruppen af musikskoleledere vil typisk kunne udgøre det planlæggende og koordinerende forum. I forbindelse med større aktiviteter er det naturligt, at musikskolebestyrelserne kan fungere som indpiskere, idéskabere og kontaktflade ud af huset.

4) ALSIDIGHEDSPRINCIPPET
I „Vejledende retningslinier for musikskoleundervisning” er kravet til stilistisk bredde i undervisningstilbuddene nævnt. Musikskolen, som i fremtiden formodentlig indtager en næsten monopollignende stilling inden for den frivillige musikundervisning for børn og unge, har en naturlig forpligtelse til - i stilistisk bred forstand - at videreføre musiktraditionen.
   Spørgsmålet er derudover, i hvor høj grad musikskolen også er forpligtet til at være på forkant m.h.t. nye stilarter, der opstår. Det er ønskeligt, at musikskolerne - både pædagogisk og stilistisk/fagligt - foruden at varetage formidlingen af traditionen inden for kompositionsmusikken, den rytmiske musik og folkemusikken - også vil udfolde sig aktivt inden for den nutidige musik. 
   Musikskolen bør således også være „fremtidens musikskole” gennem aktiv og fordomsfri stillingtagen til nye udtryksformer. Dette forudsætter bl.a. at der opbygges et massivt efteruddannelsesnet, der er til rådighed for musikskolelærerne.
   Musikskolen bør tage konkrete skridt i retning af at realisere alsidighedsprincippet hvad angår instrumentfordeling. Et alt for stort antal elever er fordelt på et alt for lille antal instrumenter. Dette har ikke blot uheldig virkning i musikskolens liv, men har også negativ afsmitning på både amatørmusiklivet og de professionelle områder. Samarbejde mellem flere musikskoler om ansættelse af faste lærere på „sjældne instrumenter” er et af de tiltag, som har vist sig at have god effekt. Generelt bør musikskolen gennem oplysning og holdningsbearbejdelse være en medbestemmende faktor vedr. elevernes valg af instrumenter.

5) SPECIELLE TILBUD
Diskussionen om musikskolens indhold har ofte handlet om prioriteringen mellem den almene og den specifikke virksomhed. Musikskolen har sit naturlige hovedansvar liggende på den almene virksomhed, men har også forpligtelse overfor elever med særlige evner og behov. Det drejer sig væsentligst om tre hovedgrupper af elever: særlig motiverede og talentfulde elever, udviklings- og funktionshæmmede elever og indvandrerelever.
   Der har været flere bud på, hvordan der bør tilrettelægges særlige undervisningstilbud til de specielt motiverede og talentfulde elever. Tanken om eliteskoler, hvor specielle undervisningstilbud centralt bliver tilrettelagt er ofte fremsat. Det er imidlertid ikke i overensstemmelse med dansk opdragelsestradition at udskille elitebørn. Talentplejen må gennemføres ved hjælp af specielt tilrettelagte undervisningstilbud med højt specialiseret lærerkraft på den enkelte musikskole - eventuelt i samarbejde med andre musikskoler eller institutioner.
   Med udgangspunkt i „alles ret til undervisning i overensstemmelse med den enkeltes forudsætninger”, bør musikskolen give specielle undervisningstilbud til udviklings- og funktionshæmmede. Der er tale om principielt to typer undervisningstilbud:

1. Specielt tilrettelagte musikundervisningstilbud, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger.
2. Egentlig musikterapi, der varetages af specialuddannet lærerkraft.

I relation til det øvrige skolesystems bestræbelser på at integrere indvandrerbørn i samfundet - under hensyn til disse børns kulturelle baggrund - bør også musikskolen ofre særlig opmærksomhed på denne gruppe. Musikskolen kan her drage nytte af de erfaringer, der i folkeskolen er indhøstet, indenfor undervisning af børn, der lever i en dobbeltkultur.

6) VOKSENUNDERVISNING
Musikundervisning for voksne (over 25 år) er traditionelt placeret under folkeoplysningsloven og varetages enten af den lokale musikskole eller et eksisterende oplysningsforbund. Men så vidt det kan skønnes på nuværende tidspunkt - så relativt kort tid efter lovens vedtagelse - under meget forskelligartede betingelser fra kommune til kommune.
   Målsætningen bør naturligvis være, at musikundervisningen foregår i musikskolen eller en tilknyttet aftenmusikskole - med musikfaglig ledelse og fælles lærere for børn og voksne.
   Udadtil vil det betyde et samlet tilbud til alle kommunens borgere - med en fælles brochure, som rummer oplysning om al musikaktivitet i kommunen fra instrumentalundervisning og sammenspil til orkester- og korforeninger. Fælles ansættelse af lærere betyder flere og bedre stillinger og vil medføre tilflytning af kvalificerede undervisere, som på et bredt område vil kunne berige kommunens kulturliv. Det ville være en værdifuld styrkelse af det samlede område, hvis musikskolen kunne blive ansættende myndighed for alle de frivillige musikaktiviteter, således at læreren kun har ét ansættelsesforhold.
   Det udvidede samarbejde vil også rumme fælles indkøb af instrumenter og udstyr, fælles brug af instrumenter og lokaler, som sikrer en optimal anvendelse af de offentlige midler.

7) MUSIKSKOLERNES OVERBYGNING (MGK)
Som følge af det stadigt stigende antal musikskoleelever, der har opnået et højt instrumental-fagligt niveau, er det Statens Musikråds hensigt i hvert amt at oprette et musikalsk grundkursus, der fungerer som et 3-årig overbygningskursus knyttet til en central placeret, større musikskole i amtet.
Uddannelsen har to sideordnede formål:

1. at uddanne musikudøvere, som kan stimulere det lokale musikliv,
2. at forberede til optagelse på en videregående musik- uddannelse.

De enkelte MGK-kurser skal udarbejde planer for undervisningen i hovedfag, almene bifag og valgfag. Planerne skal beskrive undervisningen og indebære en progression, som fører frem til et standpunkt, der kan give mulighed for at bestå optagelsesprøver ved musikkonservatorier og lignende uddannelsesinstitutioner.
   Lederen af musikskolen er også leder af MGK. Til MGK-kurset knyttes endvidere en faglig koordinator, som sammen med lederen repræsenterer kompetence i både klassisk - og rytmisk musikpædagogik.
   MGK placeres ved musikskoler med tilstrækkelige rytmiske og klassiske sammenspilsmuligheder. Det bør sikres, at undervisningens ydre rammer er velegnede til formålet, således at undervisningen kan finde sted i lokaler, der har en rimelig størrelse og er hensigtsmæssigt indrettet med hensyn til akustik og lydisolering. Instrumenter og udstyr, som det ikke er muligt for eleverne at medbringe, skal forefindes på musikskolen. Uddannelsen er gratis for eleverne, og MGK finansieres i en deling mellem stat, amt og kommuner i.h.t. musiklovens §3d stk. 2.

8) KONCERTVIRKSOMHED
Musikskolens udadrettede og opsøgende virksomhed omfatter også forskellige former for koncertvirksomhed som f.eks.:

• skolekoncerter/pædagogiske koncerter, hvor musikskole elever og/eller -lærere spiller for skoleelever indenfor normal skoletid, og hvor de forskellige instrumenter/genrer præsenteres.
• musik-spillesteder, hvor musikskolens elever (begyndere som øvede) får mulighed for at vise de musikalske resultater.
• egentlige musikskolekoncerter, som viser musikskolens formåen m.h.t. solister, sammenspilsgrupper og orkestre.
• lærerkoncerter
• samarbejdskoncerter med professionelle orkestre, kor og ensembler, herunder også musikdramatiske værker.
• samarbejde med amatørensembler om større værker.

MUSIKSKOLEN SOM ARBEJDSPLADS

1) CENTRAL/DECENTRAL UNDERVISNING
De fleste musikskoler har i dag en blanding af central og decentral undervisningsstruktur, hvilket må skønnes at være den ideelle løsning.
   Den decentrale undervisning tager sit udgangspunkt i, at eleverne (og navnlig de yngste årgange) skal modtage musikskoleundervisning i nærmiljøet - helst på den skole, hvor de har deres daglige gang. Musikskoleundervisning bliver derved en integreret del af det daglige liv på skolen, og det sikres, at alle elever får en reel mulighed for at modtage musikskolens tilbud - uafhængigt af forældrenes mulighed for at transportere børnene. Men det medfører en række praktiske problemer bl.a. omkring skemalægning, skolebuskørsel og brugen af folkeskolens lokaler - og en tilsvarende mængde kompromisser.
   Mange steder etableres en kontaktlærerordning, hvor en folkeskolemusiklærer ansættes som musikskolens kontaktperson til at varetage samarbejdet om fælles projekter, tilsyn med musiklokale og instrumenter og til at være bindeled mellem musikskoleelev/-forældre og musikskolen.
   Den decentrale undervisning har den ulempe, at musikskolelærerne har undervisningen geografisk spredt, hvilket mindsker den kollegiale kontakt og betyder, at etableringen af et egentligt musikskolemiljø omkring fællesaktiviteter er vanskeligt gennemførligt.
   Sideløbende med den decentrale undervisning er der derfor et stort behov for et centralt placeret samlingssted for musikudøvelse, hvor der kan samles undervisning på de specielle instrumenter, større sammenspilsgrupper, kor og orkestre. Kort sagt, et hus, der syder af musikmiljø, hvor elever, forældre og lærere kan mødes, og hvor der er mulighed for koncerter, workshops, udstillinger - og også gerne med aktivitetsmuligheder indenfor dans, bevægelse, drama og billeder.

2) LEDELSES- OG SAMARBEJDSSTRUKTUR
Der er stadig store forskelle på ledelses- og samarbejdsstrukturen inden for musikskoleområdet - alt afhængigt af musikskolens størrelse og evt. lokale traditioner. I forbindelse med musikskolelovens vedtagelse udsendte Statens Musikråd „Vejledende Standardvedtægter”, som har dannet grundlag for en større grad af homogenitet indenfor området.
Et eksempel fra en velfungerende, mellemstor eller stor musikskole kunne se således ud:

Musikskolens bestyrelse kan f.eks. sammensættes således:

2 politikere fra Kulturudvalget
3 forældre-/elevvalgte brugerrepræsentanter
1 medarbejderrepræsentant
1 folkeskolerepræsentant (f.eks. kontaktlærer)
Musikskolelederen er sekretær - uden stemmeret

Politikerrepræsentationen i bestyrelsen er vigtig af hensyn til kommunikationen mellem politikerne, forvaltningen, musikskolen og brugerne, samt for fastlæggelsen af den kommunale musikpolitik.
   Musikskolens forskellige faggrupper mødes mindst et par gange årligt med lederen for at planlægge aktiviteter/initiativer indenfor de enkelte faggrupper.
   Pædagogisk Råd er informations- og debatforum for alle musikskolens ansatte (lærere, kontaktlærere, sekretær, leder) og vælger medarbejderrepræsentanterne til Samarbejdsudvalget.
   Samarbejdsudvalget, som består af medarbejdere og ledelse, er medbestemmende om musikskolens arbejds- og personaleforhold og drøfter alle væsentlige problemer omkring musikskolens virksomhed.

3) MUSISK SKOLE - FREMTIDENS MUSIKSKOLE
I fritidssamfundet vil menneskers aktive beskæftigelse med kunstneriske udtryk utvivlsomt indtage en stadig voksende plads. På denne baggrund bør musik og musikundervisning ikke ses isoleret, men indgå i en naturlig sammenhæng med frivillige undervisningstilbud i andre kreative fag - f.eks. drama og billedkunst.
   Der ses allerede tiltag rettet mod udbygning af musikundervisningen med undervisningstilbud inden for andre kreative fag - med spændende tværgående aktiviteter som frugt heraf.
   Musikskoleloven omhandler undervisning af børn og unge fra 0-25 år. I forlængelse af argumentationen for faglig sammenhæng i de frivillige undervisningstilbud inden for de kreative fag, bør der også sigtes mod at skabe sammenhæng børn, unge og voksne imellem, således at fremtidens „musiske skole” kan tilbyde alle borgere et sammenhængende, livslangt undervisningstilbud indenfor kreative fag

ANDRE EMNER

1) LOKALER OG UDSTYR
Den frivillige musikundervisning lider generelt af for dårligt indrettede undervisningslokaler, både med hensyn til akustik, rummelighed, indretning og udstyr.
   Musikundervisning kræver naturligvis (ligesom eksempelvis sportsaktiviteter) lokaler, som er specielt indrettede til formålet og tager hensyn til aktiviteten.
   På kommunalt plan må der opfordres til samarbejde omkring lokalernes indretning og indkøb af udstyr og instrumenter.

2) EFTERUDDANNELSE AF LÆRERE
I takt med at musikskolerne i stigende grad indgår som en integreret del af vort samfunds uddannelsessystem, bliver kravet om løbende efteruddannelse af musikskolens lærere stadigt stærkere. Musikskolens midler bør prioriteres således, at lærernes efteruddannelse kan støttes økonomisk - fri vikar, hel- eller delvis dækning af deltagerbetaling m.v.
I musiklovsrevisionen er der netop taget højde for det stærkt forøgede behov indenfor uddannelsesområdet.

3) LEDERKURSER
Der bør snarest iværksættes egentlige lederkurser for musikskoleledere - i stil med kurserne for folkeskolens inspektører og viceinspektører på Den Kommunale Højskole.
   Musikskoleledernes forskellige faglige og administrative baggrund nødvendiggør en egentlig lederuddannelse, som omhandler bl.a. personaleledelse, kommunal administration og personlig udvikling.

4) LOKALE LÆSEPLANER
Den enkelte musikskole bør have mulighed for at udforme egne læseplaner, således at lokale og regionale kultursærpræg kan smitte af på musikskolens organisation og indhold.
   Ligeledes bør det være muligt i den enkelte musikskoles regi at foretage forsøgs- og udviklingsarbejde, der muliggør en profilering af musikskolen - dog uden at skolens almene virksomhed svigtes.

Statens Musikråd 1995

Sidst opdateret af nielsg 23. marts 2007. Ansvarlig: Niels Græsholm.