Pressemeddelelse om Kultur 2000 i 2004
IP/04/1502
Kultur 2000 er kommissionens kulturprogram, der støtter etårige og flerårige samarbejdsprojekter for på denne måde at opmuntre og støtte etablering af kulturelle netværk i Europa. I 2004 blev der udvalgt 209 etårige projekter, hvilket svarer til 18,5 mio. euro, og 24 flerårige projekter (med fokus på billedkunst, udøvende kunst, kulturarv og bøger og læsning), hvilket svarer til 13,5 mio. euro. Ud over de 25 medlemslande i EU og EØS (Island, Liechtenstein og Norge) deltog to kandidatlande (Bulgarien og Rumænien) i programmet.
Af de 233 projekter der blev udvalgt i 2004, falder de 113 inden for kulturarv, der var årets prioriteringsområde.
Ján Figel, EU-kommissær for uddannelse og kultur udtalte: ”Endnu en gang er projekterne der er valgt inden for rammerne af Kultur 2000, en illustration af den ekstreme mangfoldighed i den europæiske kultur. De udvalgte projekter vil aktivt deltage i den fortsatte udvikling af paneuropæisk samarbejde inden for kultur.”
Etårige samarbejdsprojekter i 2004
Disse projekter skal involvere mindst tre medarrangører i de lande der deltager i programmet. De 209 udvalgte projekter i denne gruppe falder inden for:
Kulturarv: 89 projekter
Kulturarv i tredjelande: 6 projekter
Oversættelse: 68 projekter (op mod 400 bogtitler)
Udøvende kunst: 23 projekter
Billedkunst: 13 projekter
Bøger og læsning: 9 projekter
Kulturarvslaboratorier: 1 projekt
Flerårige samarbejdsprojekter
Disse projekter skal involvere mindst fem medarrangører i de lande der deltager i programmet. De 24 udvalgte projekter i denne gruppe falder inden for:
Kulturarv: 17 projekter
Udøvende kunst: 3 projekter
Billedkunst: 2 projekter
Bøger og læsning: 2 projekter
De to europæiske kulturbyer i 2004, Lille og Genova, har modtaget 250.000 euro til forberedelsesaktiviteter, og yderligere 750.000 euro til aktiviteter i løbet af året.
Samarbejde i tredjelande
Kultur 2000 støtter også samarbejde med kulturformidlere i tredjelande. I 2004 blev seks projekter valgt i denne gruppe.
I 2005-2006 vil programmet støtte projekter inden for alle kunstneriske og kulturelle områder uden særlige prioriteringer.
Den Europæiske Kommission har i juli 2004 foreslået et nyt kulturelt samarbejdsprogram for perioden 2007-2013; dette program vil være koncentreret om tre aktiviteter: kunstneres og kulturarbejderes mobilitet, kunstværkers mobilitet og interkulturel dialog. Der er foreslået afsat lidt over 400 mio. euro til det nye program.
En liste med beskrivelse af de støttede projekter kan findes på:
http://europa.eu.int/comm/culture/eac/index_en.html
Sidst opdateret af sorbel 7. november 2007.
EU's Kulturprogram
Kontakt
CCP-Danmark

Søren Beltoft, konsulent
T. 3374 5073
H.C. Andersens Boulevard 2
DK-1553 København V
