Nyhedsbrev januar 2006
I december 2005 offentliggjorde EU-kommissionen hvilke EU-samarbejdsprojekter med start i 2005 der har fået tildelt støtte. Læs mere om dette her:
http://kunststyrelsen.kroyer.kulturhotel.dk/8fd0029
EU’s nuværende kulturstøtteprogrammer udløber som bekendt i år, og et nyt program skal træde i kraft med gyldighed for perioden 2007 til 2013. Det nye program har været i støbeskeen længe, og der mangler stadig en række beslutninger. En vigtigt beslutning blev dog truffet da Ministerrådet den 14. november sidste år blev enige om at nå til ”delvis politisk enighed” (”partial political agreement”) om en tekst. Det der nu venter, er at der bliver enighed om hvilke konsekvenser det skal have for de konkrete forslag på kulturområdet at det overordnede EU-budget, der blev besluttet i december, reducerer kulturbudgettet med omkring 44 %. Den interesserede kan følge behandlingen af det nye kulturprogram her:
http://www.europarl.eu.int/oeil/file.jsp?id=5190192
Det vil dog under alle omstændigheder blive muligt at søge EU-støtte kultursamarbejdsprojekter der skal starte i 2007. Hvis det nye program ikke når at blive vedtaget, vil man forlænge det nuværende program ét år mere. Det vil sige at alle der påtænker at søge, godt kan begynde det forberedende arbejde.
Sandsynligvis vil Kommissionen offentliggøre deadlines for ansøgninger og specifikationer til dem i midten af maj – begyndelsen af juni, og ansøgningsfristen må forventes at blive midten af oktober 2006.
Alle opfordres derfor til at holde øje med CCP-nyhedsbrevet, CCP’s danske hjemmeside på: www.kunststyrelsen.dk/eu
og med EU-Kommissionens officielle hjemmeside for kultur på:
http://europa.eu.int/comm/culture/eac/index_en.html.
Den spanskredigerede partnerdatabase er et af flere gode hjælpemidler i jagten på partnere til samarbejdsprojekter. Tjek basen, og læg eventuelt projektideer ind her:
http://baroja.mcu.es/pcc/index.htm
Sidst opdateret af sorbel 7. november 2007.
EU's Kulturprogram
Kontakt
CCP-Danmark

Søren Beltoft, konsulent
T. 3374 5073
H.C. Andersens Boulevard 2
DK-1553 København V
