Formidlingsordningen

- fordeling af midler 2007-2008 pulje 1-3

Den samlede bevillingsramme for Formidlingsordningen i 2007/2008 udgør 73,6 mio. kr

Overordnet fordeling mellem puljerne

Pulje 1

Landsdelsscenerne og Københavns Teater

27,6 mio. kr

Pulje 2

Øvrige stationære teatre / projektteater

26,5 mio. kr

Pulje 3

Arrangører af turnerende teater

19,5 mio. kr

I alt

 

73,6 mio. kr


Pulje 1 Landsdelsscenerne og Københavns Teater
Kunststyrelsen har som forudsat i § 6 bekendtgørelsen om formidlingstilskud til nedbringelse af billetpriser på teaterområdet (bkg. 365 af 26. april 2006) fastlagt fordelingen af tilskuddet til de 3 landsdelsscener og Københavns Teater for den kommende sæson. Den samlede pulje til disse teatre omtales også Pulje 1.

Puljen på 27,6 mio. kr. er fordelt forholdsmæssigt mellem de 4 teatre ud fra teatrenes forholdsmæssige andel af puljen i de ovennævnte 3 sæsoner.

Fordeling 2007/2008:

Odense Teater

4,0 mio. kr

Århus Teater

3,3 mio. kr

Ålborg Teater

2,8 mio. kr

Københavns Teater (tidl. Hovedstadens Teater/DST)

17,5 mio. kr

I alt

27,6 mio. kr

Pulje 2 Øvrige stationære teatre og projektteatre og teaterkompagnier
Kunststyrelsen har som forudsat i §§ 12 og 14 i bekendtgørelse om formidlingstilskud til nedbringelse af billetpriser på teaterområdet (bkg. 365 af 26. april 2006) fastsat fordelingen af tilskudspuljen til stationære teatre, herunder egnsteatre og små storbyteatre, projektteatre og teaterkompagnier for den kommende sæson. Den samlede pulje til disse teatre m.v. omtales også ”Pulje 2”.

Formidlingstilskuddet er i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 12 fastsat enten på grundlag af et gennemsnit af det samlede beløb, hvormed den enkelte tilskudsmodtager har nedbragt billetpriserne i sæsonerne 2002/03, 2003/04 og 2004/05 eller på grundlag af Kunststyrelsens skøn baseret på tilskudsmodtagerens seneste regnskabstal og/eller de fremsendte budgetoplysninger for den kommende sæson. For de tilskudsmodtagere, der har modtaget billettilskud i sæsonerne 2002/2003 - 2004-2005 er der - som følge af den samlede rammestyring af formidlingsordningen - samtidigt blevet skabt luft til en forhøjelse af tilskuddet på 11,75 % i forhold til det tilskud (inkl. PL-fremskrivning ) som det enkelte teater tidligere gennemsnitligt har modtaget i de nævnte sæsoner.

Tilskudsmodtagerne tilrettelægges selv deres egen rabatordning, evt. i samarbejde med andre modtagere.

Bevillingsrammen for Formidlingsordningens pulje 2 udgør 26,5 mio. kr. i sæson 2006/07. Heraf er 2,2 mio. kr. bevilget til projektteatre og teaterkompagnier.

Tilskuddene fordeler sig på i alt 80 stationære teatre og 35 projektteatre / teaterkompagnier - i alt 115 tilskudsmodtagere. Blandt disse har 68 teatre i Hovedstadsområdet fremsendt én fælles ansøgning om formidlingstilskud gennem den selvejende institution Teaterbilletter.dk. Den fælles ansøgning omfatter 36 af de stationære teatre og 32 projektteatre / teaterkompagnier.

Kunststyrelsen vil i løbet af maj 2007 udsende tilsagnsbreve til de i oversigten anførte teatre m.v.

Udbetaling af formidlingstilskuddet vil herefter som udgangspunkt ske kvartalsvis forud i 4 lige store rater, jf. bkg. § 16. 1. rate af formidlingstilskuddet udbetales omkring den 1. juli 2007.

Se fordelingen af formidlingstilskud i pulje 2

Pulje 3 Arrangører af turnerende teater
Billetkøbsordningens sats for arrangører af turnerende teater i sæson 2007/2008 er fastsat til 14.700 kr. pr. godkendt opførelse. Tilskuddet ydes til teaterforeninger og kulturhuse og andre udbydere af turnerende teater.

Kunststyrelsen har fastlagt formidlingstilskuddet pr. opførelse af turnéteaterforestillinger. Den samlede pulje til turnéarrangører omtales også Pulje 3.

Ud fra de indkomne ansøgninger er formidlingstilskuddet pr. opførelse i den ordinære tilskudsrunde fastsat til 14.700 kr.  pr. godkendt opførelse.

Der er ved beregningen af ovennævnte tilskudstakst medtaget enkelte turnéproduktioner der er på vej til – inden 1. juli 2007 - at blive forelagt Kunstrådets Scenekunstudvalg med henblik på godkendelse af forestillingen som professionel scenekunst. For disse få produktioners vedkommende vil tilskud blive bevilget med forbehold for forestillingernes godkendelse i Scenekunstudvalget.

Tilskudsmodtagerne tilrettelægger selv deres egen rabatordning, evt. i samarbejde med andre modtagere.

Bevillingsrammen for Formidlingsordningens pulje 3 udgør 19,5 mio. kr. i sæson 2007/08. Heraf er 1,0 mio. kr. reserveret til en ekstraordinær ansøgningsrunde med frist 1. november 2007, jf. formidlingsbekendtgørelsens § 21 og 23.

Tilskuddene fordeler sig på i alt 1.260 opførelser udbudt af 82 teaterforeninger og kulturhuse m.fl. Blandt disse har 63 teaterforeninger og kulturhuse m.fl. fremsendt én koordineret ansøgning om formidlingstilskud gennem sammenslutningen Danmarks Teaterforeninger.

Kunststyrelsen vil i løbet af maj 2007 udsende tilsagnsbreve til tilskudsmodtagerne. Tilskudsmodtagerne skal ved modtagelsen af tilsagnsbrevet bekræfte, at der er indgået kontrakter / bindende aftaler vedr. køb af de forestillingsopførelser der danner grundlag for tilskudsberegningen.

Udbetaling af formidlingstilskuddet vil herefter som udgangspunkt ske halvårligt forud i 2 lige store rater, jf. bkg. § 24. 1. rate af formidlingstilskuddet udbetales omkring den 1. juli 2007. Den 2. rate vil blive udbetalt omkring den 15. januar 2008.

Sidst opdateret af mallun 7. november 2007. Ansvarlig: Marc Schynol.